Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - Dr. med. O. Wanscher: Nogle Bemærkninger om middelalderlig Kirurgi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
var Guy vist død, det var 13 Aar efter at han i sin Alderdom
havde udgivet sin Kirurgi.
Blandt Guy’s Lærere i Bologna nævnes ogsaa en Professor
Robert Quinzica, og det skal være ham Boccacio har foreviget i
„Decamerone“, anden Dag, 7de Novelle, kun har han gjort ham til
Richard Q. og til Dommer i Stedet for Doctor.
Fra Bologna drog Guy til Paris. Ogsaa her var Tilstrøm-
ningen enorm. Der var paa Philip ILs Tid flere Studenter end
Borgere i Byen og der berettes om en Procession af Studenter, der
var saa lang, at „le Doyen “ var ved Basilique deSt.Denis, medens
Enden af Toget endnu kun var ved Les Mathurins, hvilket vil sige
en Længde af adskillige Kilometre. „Fuimus simul in Garlandia“,
vi have en Gang boet sammen i Rue Galante, i Studenterkvarteret,
var en hyppig Genkendelseshilsen i Middelalderen, naar Folk, der
havde studeret i Paris, senere i Livet mødte hverandre i fjærne Lande.
Guy var ikke længe i Paris. Det eneste han beretter derom
er, at han blev opereret af en Skomager paa en smertefuld Maade
og mod sin Vilje for en Ligtorn. Vedkommende Afsnit lyder saa-
ledes p. 462: „Quant å la come, qui est aux pieds, ffenric con- I
forKollegiet, Lærere ogStudenter skulle gaa i Følge efter Kisten. Cajus havde,
som ofte Datidens Lærde ført et omvankende Liv; født i Cambridge, rejste
han som ung til Italien, der blev han Professor i Græsk ved Padua’s Uni-
versitetet og boede her i Hus med Antoine Vesalivs. Da han kom hjem
til England blev han Livlæge hos Dronningerne Marie og Elisabeth, fra hvilken
Plads han dog afskedigedes paa Grund af sine katholske Tendenser. Hans
Navn er brugt af Shakespeare i „The merry Wifes of Windsor*, dog er
det næppe en Kopi af Cajus, ti Shakespeare var 10 Aar da Cajus døde
som en meget rig og anset Mand, efterladende sin store Formue til Cajus
College, i hvis Kapel han ligger begravet med den korte Indskrift:
„fuit Cajus”.
I Tyskland var LuthePs Samtidige, Tttraselsus, en Mand der har
ryddet lige saa| meget op i Medicinen som Luther i Teologien, nødt til
at søge Omgang med Rakkere og andet Pak for at tilfredsstille sin Trang
til anatomiske Granskninger.
I Danmark blev først med Bartholin i Midten af det 17de Aarhundrede
begyndt en aarlig Demonstration paa 2 Kadavere, og Kendskabet til de
groveste anatomiske Forhold var saa ringe, at en Jordemoder, der, ved
den nylig af Bartholin indførte Eksamen, blev spurgt om Livmoderens
Plads i Legemet, svarede: „Den har intet fast Sted, den sidder snart og
trykker ét Sted, snart et andet Sted, undertiden helt oppe i Halsen*, og
dog var dette Eksemplar af Jordemødre netop en, der var udset som den
dygtigste praktiserende Madam til at indvie den nye Eksamen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
