- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 8 (1891) /
249

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - Herman Bang: Rusland og Finland

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Desværre, ti var det kun et Lune — en Kaprice, kunde det
bøjes til Finlands Held.

Men nu er sikkert Grundene dybere og andre: det er den
store Politik, som paa sin Vej knuser den Lilles Ret. Det er det
Rusland, som forbereder sig, for hvilket det selvstændige Finland
var ubelejligt: Et virkeligt Stykke Rusland maa være Sverigs
Nabo som et ægte Rusland Tysklands.

I Krigstid var Finland et dødt Punkt for Rusland. Derfor
bemægtiger russisk Strategi og Forvaltning sig det nu i Freden.
Det er den ganske Hemmelighed. Og Finland er den kommet dyrt
at staa.

Historien er blevet en sønderflænget Traktat rigere. Og
maaske sikkert en ny national Kamp.

Finland var hidtil en Art svensk Slesvig. Fra i Gaar er
det blevet det hele Vestens Sønderjylland. Mellem Østens og
Vestens Racer vil der fremtidig ogsaa der være Belejring og Krig.

Maaske er det til syvende og sidst for Vesteuropa bedre
og mere betryggende saaledes. Under Forholdene fra før kunde
man have tænkt sig en Fredens stilfærdige Russificering nærmende
sig Skandinaviens Grænser. Nu er dette udelukket. Det finske
Folk vil sejgt og tæt stille sig mod den russiske Invasions
Indflydelse.

Men desværre vil det være en Række af nationale Lidelser
som skal bygge os denne Mole mod Øst.

Partiforholdene i Finland vil vel mærkbart forandres. Svensk
og Finsk vil sagtens atter mødes. Ti begge har de nu forstaaet,
at den tavse Soldat, som de længe har huset, han var — Fjenden
i Landet.

Hin mindre nationale Strid mellem de gamle Herrer og det
oprindelige Folk vil saa mulig vise sig kun som en stærk Forberedelse
til at bære den store Kamps Kaar, der nu kommer. Ti den har
Takt Landet og vækket Aanderne.

Man har skærpet sine Vaaben i en mindre Kamp. Nu er
de blanke for den større. Det Finland, som nu skal knebles, har
lært, hvad det selv er værd og kender sine Kræfter. Det har at
stille imod den slaviske Stormflod al den Udvikling, det i de sidste
Aartier har naaet.

Finland er bleven et vaagent Land; og Vesten har i det en
vaagen Vagtpost.

— — —

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:03:50 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1891/0259.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free