Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April—Maj - Holger Drachmann: Nürnberg-Nürnberg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
som har suget Næring af Ångesten under hans Fangenskab. Maaske
afskyr hun hans Haandtéring — maaske er det hende ligegyldigt
„hvad han lever af“; der er jo saa mange usædvanlige Leveveje i
Middelalderen. De Numberg Kræmmere har velspækkede Punge,
som kan taale at lænses lidt; Retten sidder alligevel i Spydstagen
— og om „Moralen* kan der tvistes. Fuggeme i Augsburg —
og deres Filialer og Frænder i Numberg — hvad lever de mon
af? Er Handel og Vandel en saa Gud velbehagelig Ting —
hvorfor fremstilles da den „rige Mand* som en arg Synder, medens
Røveren paa Korset frikendes? Hun selv, som lever udenfor Lov
og Moral, er troligvis det „ethiske* Tyngdepunkt i Ridderens Liv.
Han har tilfældigvis ikke læst Høffding — hun ikke heller;
men med sin klare Forstand og sin skarpe Dømmekraft begriber
hun Relativiteten; Fordringerne maa opstilles forskelligt — man
skærer ikke alle over én Kam. Hun vil ikke se ham fejg, ikke i
Splid med sig selv; hun tilgiver Brutaliteten, naar hun véd sig
elsket af ham. Maaske hader og elsker hun ham i Et — som
man ofte gjorde den Gang, da Følelserne grasserede i deres fulde
Oprindelighed. Og for ham er hun Længslen — ikke mod Hjemmets
Hygge, Pligtopfyldelsen i Slobrok og Morgenpibe — men hun er
for ham Længslen mod noget, han ikke selv kan gøre sig klart
.....maaske er hun for ham selve „Viljen til Livet*, dér midt i
al dets Gru og dets Humor.
Dette sidder han og tænker paa, og hende længes han efter.
Han synes at se hende for sig, hvorledes hun med sit besynderlige
Smil rækker ham Haanden og siger: Naa du „Røverkaptajn*! Er
du nu ogsaa en virkelig Røverkaptajn — og har ikke Fangenskabet
knækket dit Mod?
Men han føler, at han har sit ukuelige Mod i Behold —
trods Udsigten til Radbrækningsapparatet, den jærnbeslaaede Stige
over hvis Tremmer han fastsurres, medens Bøddelen hæver det
tunge Hjul og knækker ham Led for Led — som en Hare paa et
Køkkenbord.
Saa aabnes Døren. Kommer man nu for at hente ham?
Det er Slotsfogdens Vagt, der fører ham ud af det skumle
Taarn, ned paa den indre Borgplads, hvor alle Udgange er spær-
rede, Portene stængte. Han skal rettes i fri Luft......altid en
Gunst fremfor at behandles derinde i Marterkammeret. Hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
