Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April—Maj - Professor H. Høffding: Tvivlens Historie i den nyere Tid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
riske Grundlag er forskelligt, maa de Systemer, der bygges derpaa,
ogsaa blive forskellige, selv om de alle tage deres Udgangspunkt
i den virkelige Menneskenatur. Denne er i Vorden og Udvikling
og omfatter mangfoldige og ofte modstridende Elementer, af hvilke
snart et, snart et andet skyder sig frem med særlig Kraft. Om
den historiske Udvikling en Gang vil medføre fuldstændig Enhed
i Etikens Grundlag, skal jeg ikke sige noget om; men før kan i
hvert Tilfælde „den skeptiske Brod“ ikke helt drages ud. Den
etiske Tænkning taber derfor ikke sin Betydning. Den viser os
det Lys, i hvilket Handlinger og Livsformer fremtræde, sete ud
fra et bestemt Udviklingstrin, et bestemt i den virkelige Menneske-
natur givet Grundmotiv. Derved oplyser den de Muligheder, der
ligge i den menneskelige Natur, og virker tilbage paa selve det
Grundlag, der bygges paa; gennem Konsekvenserne lære vi først
vor Natur ret at kende. Ogsaa en Fremstilling paa det af Dr.
Starcke hævdede individualistiske Synspunkt vil have sin store
Interesse. En saadan er i Grunden ikke for Alvor forsøgt endnu,
hvorimod vi liave analoge Forsøg i den teologiske Etik, National-
økonomien og Retslæren. Det vilde være overordentligt interessant
at se, i hvilke Punkter den mødes med Fremstillinger ud fra andre
Udgangspunkter. En alvorlig Tænkning bringer altid sin Frugt.
Af den psykologiske og historiske Erfarings rige Skat øse.vi alle;
men netop fordi den er saa rig, kan man faa Adgang til den fra
forskellige Sider.
Den enkelte Forsker maa betragte sig som en Bjærgmand,
der baner sig sin Skakt ind i Bjærget. Naar han føler sig ensom
under dette Arbejde, glæder han sig ved at høre Kammeratens
Hammer i Naboskakten. Han véd, at den anden arbejder mod
samme Maal, skøndt han har valgt sig et andet Udgangspunkt.
Under min Beskæftigelse med Dr. Stnrckes Bog har denne Kam-
meratskabsfølelse ikke forladt mig, saa megen Kritik jeg end har
maattet lade komme til Orde. Den er det bedste af det meget
gode, jeg medtager fra hans Bog.
Harald Høffding.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
