Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April—Maj - Karl Madsen: Den fri Udstilling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hende beskæftiget med de boglige Studier, der var hende en kær
Adspredelse paa de rolige Dage, som dannede hendes lange Fange-
livs Afslutning. Det er smukt tænkt og følt og udmærket virk-
ningsfuldt komponeret. Leonora Christinas Figur, sværlemmet og
forladen, som Zahrtmann har genfremstillet den for os med god
Grund, ti Fangelivets Stillesidden har rimeligvis udviklet de fra
Faderen nedarvede Anlæg til Korpulence, er anbragt til højre i Bil-
ledet, med venstre Albue støttet mod et Bord, venstre Haand un-
der Kinden og højre under det tykke Kvartbind, hun interesseret
studerer. Den er afvejet ved en smukt mønstret (og godt malet)
højrygget Stol, der er anbragt til venstre, foran den fylder en flad
Fyrretræsskammel en anseelig Plads af Gulvet i Forgrunden. Det
er formodentlig hendes vante Plads, som hun lige har forladt for
at finde en Oplysning eller efterse et Citat i sin Bog. — Denne
Stol og denne Skammel har rigtignok saa megen Vægt i Billedet,
at det ligger ret nær at mistyde dem og tage dem for andet og
mere end et ligegyldigt Udstyr af Kammeret i Blaataam, tro, at de
angiver en tom Plads, som ofte indtages af en kær og længsels-
fuldt ventet Ven af Fangen.
Skøndt al Tale om perspektiviske Synder gæme regnes for
Pedanteri og undertiden virkelig er det, er den absolute Mangel
paa lige Plan i Billedets Gulvflade visselig ingen Dyd; Stol, Skam-
mel og Leonora Christina selv synes i altfor høj Grad udsatte for
at glide ad Skraaplaneme mod Afgrundene i Billedets nederste
Hjørne til højre. Andre smaa Urimeligheder har mindre Betydning.
Haanden under Bogen er en altfor abnormt udviklet Lab, Haaret
for massivt og for kluntet malet, Papirerne paa Bordet er forflyg-
tigede til noget uformeligt og ugribeligt.
Billedets største Svaghed er dog Farvens Behandling. Den
har ganske vist den altid priselige Dyd, at den er personlig ejen-
dommelig for Zahrtmann, udtrykker en Opfattelse af det maleriske
Fænomen, som han ikke har lært fra nogen anden og ikke deler
med nogen anden. Vi er ham taknemmelig for dette Farvesyn i
Billeder, hvor alt det glimrende, tindrende, spraglede, stærke og
skærende i Farven naturligt har Plads, men han kan næppe for-
tænke os i, at der er Æmner, hvor hele dette Fyrværkeri synes os
utidigt og Stemningen til Skade. Det slukkes, naar Zartmann gaar
ned til de dybstemte Toner, alle dets Raketter og Sværmere er jo
— Ære være Gud! — banlyste fra den skønne Fremstilling af
Leonora Christina, der sidder halvt oprejst i Sængen og stirrer med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
