Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April—Maj - Karl Madsen: Den fri Udstilling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
klart. Han har lykkeligt fastholdt det Billede, han i Fantasien
har set af den store øde østerlandske Slette med fjæme Bjærge
rødmende i Aftensolens Glød, en udmærket højtidelig og poesirig
Baggrund for Patriarken, der i Forventning og Længsel udstrækker
sine Arme mod den Brud, Gud har valgt for ham. Billedet ejer
Storhed, Stemning og kongelig Pragt, — og alligevel griber og fængsler
det ikke Interessen saa stærkt, som man ønsker, det skulde. — Det
er dog sikkert ikke fordi Prosaens mangeaarige Regimente i
den danske Kunst har gjort os ufølsomme for Poesiens Magt, vi
er tvært imod udmærket forberedte paa at hilse den med Glæde og
Tak, naar den kommer og den har jo allerede mældt sig, — vi kan
udmærket godt sympatisere med Isak og glæder os til at se Re-
bekka i al sin Dejlighed. — Men den store Isak er ikke nogen
rigtig interessant Figur, hans menneskelige Karakter træder ikke
tilstrækkeligt frem bag hans brogede Dragt, han mangler den Livs-
gnist, der fører enhver af Rembrandts gammeltestamentlige Figurer
saa langt bort fra det teatralske, det konventionelle, det, som straks
mælder sig til Tjæneste for enhver almindelig Akademielevs dorske
Fantasi, naar han søger en udtryksfuld Stilling. Det er aabenbart
nemmere at male Loths Hustru end at male Isak. Landskabet
mangler maaske ogsaa noget vist distingveret. De blaa Farver i
det fjærne til venstre virker lovligt massive, det vigende Sollys over
Sletten til højre er ganske fortrinligt.
Hvis man saa dette Billede paa en stor Udstilling, f. Eks.
Salonen i Paris, var man vistnok udsat for ikke at yde dets gode
Egenskaber fuld Retfærdighed. Viggo Pedersens Smaalandskaber
vilde derimod sikkert overalt gøre sig gældende som udmærket
Kunst. De fire. der var udstillede paa sidste Juleudstilling, var
denne Ørkens rigeste og største Oase. Hans Landskaber paa den
fri Udstilling fremtræder ikke med samme Relief, hvor gode og
fornøjelige de alle er, Bygmarken, Skyen for Solen, den bortdragende
byge, — der minder lidt om Cazins Billede paa den franske Udstilling
1888, — endelig den friske og glimrende Vandfarvetegning af en kold
og blæsende Novemberdag. Et lille Genrebillede er, ligesom alle Viggo
Pedersens Genrebilleder, udmærket elskværdigt, men staar som sine
Fæller i maleriske Dyder adskilligt tilbage for Landskaberne. —
En Række fortrinlige Billeder afTh. Philipsen har alle,
paa et enkelt nær, tidligere været udstillede i Kunstforeningen. De
viser ingen Tendenser mod den ny-romantiske Bevægelse, der spiller
en betydelig Rolle paa den fri Udstilling. Det er jævn, jordbunden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
