Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April—Maj - Karl Madsen: Den fri Udstilling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
snævert begrænset, den ser og søger kun visse subtile Skønheder.
Man kan have tusende Indvendinger at gøre, man kan med nogen
Ret beskylde den for at have en Vampyrnatur, der suger Farven
af de unge Pigers Kinder og stivner Livet, men man tvinges til at
erkende, at der virkelig er en lille Del af Skønhedens vidtstrakte
Rige, som er dens ganske personlige Eje. Og hvor faa Malere har
naaet at gøre en saa stor Erobring! Portrætets svage Punkt er
Hænderne, som Hammershøj for at underordne dem har nedstemt
i en skiden og uskøn Tone. I Billedet af Bagerbutiken kan Motivet
sikkert synes noget urimeligt svært at fatte, og dets grønlige Gule
misklædes af Portrætets luftige Graa, men det er dog i og ved sin
Simpelhed et sjældent distingveret Billede. Som saadant brillerede
det ogsaa under Verdensudstillingen i Paris paa den Plads, det
havde umiddelbart over en af den danske Malerkunsts kosteligste
Perler, Zahrtmanns Fremstilling af Leonora Christina, der sidder oprejst
paa Lejet i sit triste og mørke Fængsel. Hvad Indholdsværdieme
angaar, gjorde dette Billede sig rigtignok gældende med hele sin
Rigdom overfor Fattigdommen i Hammershøjs Bagerbutik, men
hvad indtagende harmonisk Virkning angaar, blev det til Gengæld
overvundet og knust. To Landskaber har den samme yderlig-
drevne Simpelhed, som hans Figurer og Interiører, det mindste er
det mærkeligste og smukkeste, Portrætet af Zahrtmann er karak-
tertro og ligt. I Afteninteriøret er den unge Pige overordentlig
nydelig, den anden Figur synes ikke Kompositionens og Linjernes
Virkning til saa megen Gavn, at man forstaar, hvorfor Hammers-
høj, der nærer en saa grusom Udryddelsestrang mod alt, hvad der
i mindste Maade kan synes overflødigt i et Billede, har taget den
med. —
* Et af den fri Udstillings notableste Fænomener er den Glans,
hvormed Johan Rohde her træder frem, takket være en saa
fyldig Repræsentation, at man forstaar — eller tror at forstaa —
hvad han vil og kan. Ligesom i sine tidligere Arbejder er han
mindre tilfredsstillende som Figurmaler end som Landskabsmaler.
Hans store Billede af Frelsens Hær er kun at love for dets Tap-
perheds Skyld, dets uforfærdede Gaaen løs paa et af disse fortrin-
lige københavnske Motiver, som vi alle ærgrer os over at vore
Malere ikke synes at se. Han har knækket Halsen paa Opgaven, men
vi ærer ham, at han har dristet sig til at give sig i Kast med den.
Den djærve Karaktertegning, han har tilstræbt, er gieden ned til
at blive en saadan plump og lavt-komisk Karrikering, paa hvilken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
