Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April—Maj - Karl Madsen: Den fri Udstilling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og siger: Der er godt og her er ogsaa godt. Men jeg tror ikke,
at Hr. Willumsen bryder sig synderligt om dens lunkne Anerken-
delse. Hvis det er Fremtidskunstens Sprog han taler, saa er det
andet saamænd ikke værd at høre paa.
Han har været saa venlig at forudsætte, at vi ikke vilde
forstaa det og medgivet sin Radering følgende gyldne Læresætning:
„Den gamle Kunst har sit gamle Sprog, som Verden lidt efter lidt
har lært at forstaa; den ny Kunst har sit nydannede Sprog, som
Verden maa lære før den kan forstaa det. “ Han har efter Sigende
taget endnu et Hensyn til Nordens Barbarer, han har sendt den
fri Udstilling tre af sine „moderateste" Arbejder.
Raderingen af Aborreparken betegner sagtens et tilbagelagt
Stadie i hans Udvikling. I al sin Bamlighed er den paa sin Vis
virkelig karakterfuld. Den gengiver træffende al Aborreparkens
saarende Grimhed og bedrøvende Kedsomhed.
Viften er i sin Farvevirkning ikke ueffen. Er det Landskab,
der dekorerer den, end i sine Enkeltformer besynderlig og ubegri-
belig, har Kunstneren maaske Ret tö at sige, at han har Lov til
at hensætte ren Ornamentik i sin Dekoration, og at den slet ikke
gør Fordring paa at ligne Naturen. Fraset den Stilløshed, at den
i det ene Hjørne har et broget Dyr, som straks minder om en vir-
kelig Ko, og ellers Træer, der ikke slaaende minder om virkelige
Træer, har den den grove Fejl, at den fra Ende tö anden
— baade i Træerne og i det brogede Dyr — er et yderst
tarveligt Plagiat efter Gauguin, hvis Litografier aabenbart har været
den Læsebog, i hvffken Willumsen har lært sig Kunstens nye
Sprog.
Mere selvstændig er aabenbart Raderingen med den frugt-
sommelige Kvinde. Dens Anordning synes ikke paafaldende genial,
men er i dekorativ Henseende tilfredsstillende. Akset, der forgrener
sig, er et ganske snödt opfundet Symbol paa Frugtbarheden. Den
frugtsommelige Dame er en forfærdelig grovkornet og raa, men
unægtelig morsom Karrikatur. Fra Willumsens Arbejder i det gamle
Sprog mindes man denne i Tide og Utide tilbagevendende Hang
til grov Karrikering, den strakte sin Tunge frem baade i „Det
store BryUup" og i Skitsen til Universitetet. Da jeg for en fransk
Maler, der har haft Lejlighed tU paa nær Hold at følge Wdlumsens
Sejlads efter forskellige Kompasstreger i de sidste Aar, klagede
over Vanskelighederne ved at finde Wölumsens sande Personlighed
under Abelystemes Omskiften, svarede han: „Han har et meget
personligt Talent, han er Karrikaturtegner."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
