- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 8 (1891) /
346

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April—Maj - Cand. jur. E. Tybjerg: Nutidskrav til den borgerlige Lovgivning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

af den borgerlige Ret har i dette Aarhundrede indenfor Grænserne
af de overleverede Metoder gjort store Fremskridt. Vore Jurister
har ikke blot udviklet Privatrettens System indtil de mindste Enkelt-
heder, men har ogsaa samlet og bearbejdet dets historiske Grund-
lag i uoverskuelig Fylde. Men hvorledes befinde nu egentlig Folkene
selv sig ved denne saa højt udviklede Privatret? Hvorledes be-
finde navnlig de besiddelsesløse Klasser, der overalt udgøre det
uhyre Flertal, sig derved? Dette afgørende Spørgsmaal er hidtil
ikke blevet stillet af nogen Jurist. Det foreliggende Skrift har til
Opgave, ikke just at besvare dette Spørgsmaal, men at anspore
til og forberede dets Besvarelse.

„Min Bog fremtræder i Form af et Stridsskrift mod Udkastet
til en borgerlig Lovbog for det tyske Rige. Næppe vil det lykkes
i Fortid eller Nutid at finde noget Lovgivningsarbejde, der begunst-
iger de besiddende Klasser saa ensidig og erkender denne Be-
gunstigelse saa uforbeholdent som dette tyske Udkast. Imidlertid
haaber jeg, at de her udtalte Tanker skulle vise sig frugtbare ud-
over den umiddelbare Anlednings Grænser.’

Den første Afdeling indledes af Forfatteren med nogle
Ord om, hvor mægtig et saadant Lovgivningsarbejde som det for
Tyskland forestaaende paavirker alle Livsforhold og alle Kredse,
hvorfor det ogsaa sikkert kan ventes, at ikke blot Jurister, men
ogsaa alle andre Klasser og Stænder, Adel og Landbostand, In-
dustridrivende og Handlende og endelig ogsaa de forskellige Re-
ligionssamfund ville gøre Udkastet til Genstand for en ivrig og
interesseret Kritik. „Kun et Standpunkt vil i denne store Diskus-
sion sandsynligvis ingen Repræsentant have, til Trods for, at den
paagældende Samfundsklasse omfatter mindst */5 af den samlede
Nation, nemlig de besiddelsesløse Klassers Standpunkt. Ti vel
raader Socialismen i Tyskland over talrige udmærkede Forfat-
tere, men disse mangle den juridiske Fagkundskab, der er uund-
værlig for med Resultat at kunne kritisere et saa omfattende
Lovgivningsarbejde. Hertil kommer ogsaa, at den Kritik, der sæd-
vanlig udøves af den tyske Socialisme, som en Følge af Lassalle,
Marx og Engels’ Indflydelse næsten udelukkende er rettet mod den
økonomiske Side af vore Forhold, endskøndt det sociale Spørgs-
maal i Virkeligheden i første Række maa løses gennen Statslæren
og Retsvidenskaben’. Forfatteren vil nu overtage denne ledige
Rolle og vil, for at gøre sit Angreb saa praktisk, sikkert og fyn-
digt som muligt, udtrykkelig paalægge sig selv den Begrænsning

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:03:50 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1891/0356.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free