Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April—Maj - Cand. jur. E. Tybjerg: Nutidskrav til den borgerlige Lovgivning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Interesser, medens de Magtesløse i samme Grad tabe Haabet om
senere at kunne fortrænge hine fra den tilkæmpede Stilling, indtil
der tilsidst saa vel hos de Begunstigede som hos de Udelukkede
skabes en Bevidsthed om denne Tilstands Nødvendighed og der-
med ogsaa om Eksistensen af en Ret". Ved Hjælp af denne Fore-
stilling og ved de moralske, religiøse og fysiske Midler, hvormed
den afstives, blive de begunstigede Klassers Stilling selvfølgelig i
høj Grad sikret, og efterhaanden faar da selve det, ved Fødslen at
tilhøre disse, til Dels samme Betydning, som ellers fremragende per-
sonlige Egenskaber have. Fra det Øjeblik den organiserede Lov-
givningsmagt optraadte paa Skuepladsen, har denne nu i det hele
og store kun sat sig som Opgave videre at udvikle og i det enkelte
at gennemføre det Grundlag, som var givet med den paa angivne
Maade udviklede Sædvaneret, men hermed er da ogsaa den hele
moderne Privatrets antidemokratiske Karakter givet. Særlig inter-
essant er det at iagttage, hvorledes denne Privatret er forblevet
saa godt som urørt selv under den verdenshistoriske, radikale Be-
vægelse, der begyndte med Midten af forrige Aarhundrede, idet
nemlig hele denne Bevægelse dels havde en ganske politisk Ka-
rakter og tilsigtede at gøre Ende paa den absolute Fyrstemagt
og skaffe den besiddende Borgerstand Andel i Statsstyrelsen,
dels havde en mere ideel Karakter og tilsigtede at skaffe Tale- og
Trykkefrihed for dem, der overhovedet vare iStand til at benytte
sig deraf. Selv under den franske Revolution blev Privatretten
kun lidet anfægtet. Først i dette Aarhundrede fra Begyndelsen
af Trediverne begyndte ogsaa, som indesluttet i den socialistiske
Bevægelse, Kravet paa en Omformen af Privatretten at trænge frem.
„Og dog hører endnu den Dag i Dag den privatretlige Lovgivning
og Videnskab til de Gebeter indenfor vort aandeiige Liv, der ere
længst tilbage. Endog dette, at bringe et blot lige saa stærkt
demokratisk Element ind i Privatretten, som der for Øjeblikket
findes i Statsretten, er en Opgave, der tilhører Fremtiden." Men
Idealet maa jo dog være „at naa frem til en Retsorden, som alle
Samfundsklasser anerkende som deres aandeiige Produkt, og som
de ved fornuftig Overvejelse med Tilfredshed i det hele og store
ville give deres Tilslutning."
Til Trods for det udviklede vil Forfatteren dog, som alle-
rede bemærket, i denne sin Kritik tage de ovenangivne Hoved-
principer som noget for Øjeblikket givet og fastslaaet, for derefter
at vise, hvorledes Udkastet selv ud fra dette Grundlag rummer*en
Række Uretfærdigheder og Inkonsekvenser.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
