Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April—Maj - Cand. jur. E. Tybjerg: Nutidskrav til den borgerlige Lovgivning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Krav. — Om de ved en saadan Regel indvundne Fordele kunne
veje op mod den derved tillige fremkommende Løshed og Usikker-
hed er dog vist et stort Spørgsmaal.
Forfatteren afslutter endelig dette sit første Afsnit med
nogle Bemærkninger om et Forhold, der vel ikke direkte
vedrører det tyske Givillovudkast, men dog staar i saa nser
Sammenhæng med det lige ovenfor refererede, at det her skal
berøres. Bemærkningerne gælde nemlig Retshaandhævelsen
og gaa ud paa at klargøre, hvorledes de moderne Proces-
former staa næsten som en høj, tyk Mur mellem Fattigfolk og
deres Ret. Medens nemlig endnu i forrige Aarhundrede Civilprocessen
næsten overalt helt eller for den største Del var samlet i Dommerens
Haand og derfor ogsaa tilgængelig for de Fattige, kræver Nutidens
Proces Medvirkning af en Hær af Sagførere, Notarer o, a. »Hvem
der derfor behørig vil sikre og hævde sine private Rettigheder r
maa benytte sig af denne komplicerede Mekanisme og være i
Stand til at betale den. At den borgerlige Retspleje ved denne
Arbejdets Deling er blevet væsentlig forbedret, vil jeg ikke bestride,
men det ligger i Sagens Natur, at hin indviklede og kostbare Ind-
retning hovedsagelig kommer de Besiddende og Dannede til Gode
og giver dem, naar det gælder Sikring og Hævdelse af deres Ret-
tigheder, en uheldig Overvægt overfor de Besiddelsesløse*.
Hertil kommer saa yderligere, at efter moderne Procesgrund-
sætninger har Dommeren end ikke Ret til selvstændig at gribe ind
paa noget Punkt. Ogsaa efter Retstrættens Begyndelse maa han
specielt foranlediges til alle vigtigere Skridt »ligesom et forkludret
Uhrværk, der vedvarende maa stødes og rystes, for igen at komme
i Gang en kort Tid.* „Denne Retstilstand er nu just meget be-
kvem og fordelagtig for de besiddende Klasser, fordi disse, under-
støttet af intelligente og gode Raad, stadig vide at gribe Initiativet
i rette Tid og paa hensigtsmæssig Maade, hvorimod Retsplejen for
de besiddelsesløse Klasser, der staa uden Vejledning overfor denne
komplicerede Procesmekanisme, og som enten er slet eller aldeles
ikke repræsenterede, paavirkes yderst uheldig ved denne Dommerens
unaturlige Passivitet. Det kan under disse Omstændigheder ikke
forundre nogen, at de besiddelsesløse Klasser i alle Kultur-Stater
staa mistroiske overfor den civile Retspleje, og at den forekommer
dem som et System af juridiske Kneb, i hvilken den Udannedes
jævne Forstand aldrig formaar at trænge ind*.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
