Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April—Maj - Cand. jur. E. Tybjerg: Nutidskrav til den borgerlige Lovgivning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og de Besiddelsesløse staar, og Slagmarken er dels Købe-, Leje-
og Laanekontrakterne, dels og navnlig Arbejdskontrakterne.
I Modsætning til Tings- og Familieretten, der opstiller be-
stemte Typer og afstikker bestemte snævre Grænser, indenfor
hvilke den private Overenskommen maa holde sig (o: der kan
kun stiftes de af Loven anerkendte tinglige Rettigheder, og de af
Loven bestemte Pligter og Rettigheder i Forholdet mellem Ægte-
fæller, Forældre og Børn osv. aabne kun meget ringe Plads for
private afvigende Overenskomster), er paa Obligationsrettens Om-
raade „Kontraktfrihedsprincipet* det dominerende. En »Frihed*,
der naturligvis i overvejende Grad bliver til Fordel for de øko-
nomisk stærkeste.
Overfor dette er den ledende Tanke i Forf.s Kritik den:
ogsaa paa Obligationsrettens Omraade bør man i saa vidt Om-
fang som muligt opstille et vist typisk Indhold af fast og uan-
tastelig Karakter, indenfor hvilken de Kontraherendes Bestem-
melser har at holde sig, et typisk Indhold, der i Kampen mellem
de Stærke og de Svage til Fordel for de sidste garanterer et
Minimum af god Behandling og Menneskelighed.
Ved Gennemførelsen af et saadant Krav vilde i Virkelig-
heden ikke nogen Fornægtelse, men kun en Begrænsning af
Kontraktfriheden finde Sted, en Begrænsning af lignende Art,
som den, det oprindelig rene og uantastelige Ejendomsbegreb i
Tidens Løb paa Hundreder af Maader er blevet underkastet, og
som i øvrigt ikke vilde være noget ganske nyt, men noget, hvor-
til der allerede findes tydelige Spor i den nugældende Lovgivning.
Hvad Købe-, Leje-, Laane- og lign. Kontrakter an-
gaar, da er det naturligvis først og fremmest gennem en demokratisk
Ordning af Skatte- og Toldforholdene, gennem Indskriden mod
det i Nutiden vildt florerende Kartel- og Spekulationsvæsen og
andre mere eller mindre udenfor Privatretten liggende Foranstalt-
ninger, at en Begunstigen af de lavere Klasser maa ske. Men
dog er det interessant at bemærke, hvorledes Staten fra gammel
Tid paa et enkelt bestemt Punkt indenfor dette Omraade ikke
har taget i Betænkning at gøre et absolut, direkte og energisk
Indgreb i Kontraktfriheden. Der sigtes hermed til Aagerlovgiv-
ningen. Forklaringen af dette Fænomen søger Menger deri, „at
den mod Aager rettede Lovgivning faktisk først og fremmest har
den Opgave at beskytte visse socialt fremtrædende Klasser, navn-
lig Grund- og Husejere, Embedsmænd og Officerer imod Følgerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
