Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April—Maj - N. Neergaard: Talleyrands Memoirer. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Der skal efter dette ret vægtige Grunde til for at hævde Manu-
skriptets Uægthed, men de, der hidtil er anførte, har i det mindste
ikke været fyldestgørende. Der er i Memoirerne grove historiske
Fejlhuskninger — det er ubestrideligt —, og ved første Øjekast
kan det synes forunderligt nok, naar Talleyrand f. Eks. omtaler
Carnot, hvem han nøje har kendt, som i Aaret 1800 hjem-
kommen fra Gayenne og nævner »Kejseren, det tyske Rige og
Sardinien* som de Magter, Frankrig var i Krig med 1792. Men
vilde det dog ikke være endnu besynderligere, om en Mand, der
var saa nøje inde i Frankrigs nyere Historie som Hr. de Bacourt,
naar han overhovedet vilde give sig af med at »interpolere*4,
skulde have begaaet saa grove Fejl. Der er snarere Grund til at
tro, at hans historiske Meddelelser vilde blive af adskillig større
ydre Korrekthed end Talleyrands egne. Talleyrand skrev i en
fremrykket Alder og efter Hukommelsen, og enhver ved, hvor ofte
det hænder, at selv ganske aandsfriske Folk, der fortællerom længst
forsvundne Begivenheder, i hvilke de selv har spillet en Rolle, kan
gøre sig skyldige i Anakronismei og rent faktiske Fejl. som enhver,
der blot har sin Viden fra de almindelige Haandbøger, let kan
korrigere.
Maaske er den Tvivl, her er rejst, nærmest kun et Udtryk
for den Skuffelse, som adskillige Partier af Memoirerne ganske na-
turligt har vakt. Naar en saa fin og skarpsynet Iagttager som
Talleyrand fortæller om de første Revolutionsaar og om Direkto-
riets Tid, Perioder, i hvilke han selv har spillet en ikke uvigtig
Rolle, og hvis Personer og Forhold han har kendt ud og ind, saa
venter man sig ganske vist noget andet og bedre end det næsten
skematiske Referat af Begivenhederne eller de magre Reflektioner,
man her bliver afspist med. Disse Afsnits Mangler træder end
skarpere frem ved Sammenligningen med andre Partier af Bogen
— Fyrstemødet i Erfurt f. Eks. —, hvor Fremstillingen er fyldig
og levende og fuld af Talleyrands maliciøse Vid. Det ligger da
nær nok at sige, at saa forskelligartede Sager næppe kan være
flydt fra den samme Pen, eller at der i alt Fald maa have fundet
en stærk Beskæring Sted. Ja, ganske vist, havde Talleyrand villet,
kunde han utvivlsomt have meddelt os ganske anderledes Ting
om Revolutionen og især om sin egen Virksomhed under den.
Men Sagen er netop, at han ikke har villet. Han opskrev sine
Erindringer om Revolutionstiden under Restaurationen, paa en
Tid altsaa, hvor alt hvad der laa mellem 1789 og 1814 helst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
