Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April—Maj - N. Neergaard: Talleyrands Memoirer. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Talleyrands Forældre ønskede først og fremmest at være
„som andre Mennesker*, og hans Opdragelse blev derefter. Som
ganske spæd blev han sat i Pleje hos en Kone i „en af Paris’
Forstæder*; han synes end ikke at kende hendes Navn. Da han
var 4 Aar gammel, hændte det en Dag, at han ved Skødesløshed
fra denne Kones Side faldt ned fra en Kommode, hvor han var
bleven sat op, og han forstuvede derved sin Fod. Flere Maaneder
forblev hans Forældre uvidende om det, og Tilfældet blev i den
Grad forsømt, at han blev halt hele sit Liv igennem. Dette blev
bestemmende for hans Fremtid, ti da han nu ikke kunde bhve
Officer, bestemte Forældrene ham for den gejstlige Stand: det
var nemlig den næstbedste Chance for „Familiens Avancement*.
Öm hans egen Tilbøjelighed blev der hverken nu eller senere spurgt.
Havde man gjort det, var det hele intet blevet til, ti han nærede
den mest udprægede Uvilje mod den Livsstilling, man vilde paa-
tvinge ham. Efter nogle Aars Ophold paa Landet hos hans Olde-
moder, M“e. de Chalais, og paa en Opdragelsesanstalt, blev han
i 16 Aars Alderen sat ind i Præsteseminariet St. Sulpice. Han
havde i al den Tid ikke tilbragt en Uge i sine Forældres Hus og
kendte det kun fra flygtige Besøg. Skøndt det ikke faldt nogen
af Forældrene ind egentlig at tale med ham, havde man dog en
Fornemmelse af, at han meget nødigt vilde være Præst, og man
søgte at faa Bugt med denne Stemning ved — mellem Opdragelses-
anstalten og Præsteskolen — at sende ham en Tid paa Besøg til
en Onkel, der indtog en anset og glimrende Stilling som Koadjutor
hos Ærkebispen i Metz, og ved at lade ham læse Retz’s, Riche-
lieus og Ximenes’ Memoirer. Man vilde lade ham forstaa, at den
gejstlige Stilling intet havde med Verdensforsagelse at bestille og
godt kunde blive Udgangspunktet for en glimrende verdslig Karri-
ere. Men det prellede altsammen af paa den 15aarige Talleyrand.
»Ungdommen er jo“, skriver han, „den Tid af ens Liv, hvor man
tænker redeligst. Jeg forstod endnu ikke, hvad det vilde sige at
gaa ind i én Stand med den Hensigt at naa over i en helt anden,
at lade som man vil vi sit Liv til Forsagelsen, for saa meget des
sikrere at tilfredsstille sin Ærgerrighed, at gaa ind paa Præste-
seminariet for at blive Finansminister*.
I St. Sulpice tilbragte Talleyrand tre øde og fattige Aar.
Han var bitter mod alle, tavs og utilgængelig. Kun ét Lyspunkt
var der i al denne Tid: et ungdommeligt Kærlighedsforhold til en
jævnaldrende tarvelig Pige. Han havde flere Gange lagt Mærke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
