Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April—Maj - N. Neergaard: Talleyrands Memoirer. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
synets store Planer med den. I Forening er vi bestemte til at
genoprette Ordenen i Europa. Vi er unge begge to, og behøver
ikke at skynde os. De maa lægge megen Vægt paa dette, for Grev
Romanzoff (den russiske Udenrigsminister) er saa hidsig, naar det
gælder det orientalske Spørgsmaal. De maa sige, at man udretter
intet uden den offentlige Mening, og at det er nødvendigt, at
Europa, uden at skræmmes ved vor forenede Magt, med Glæde
ser vort store Formaal virkeliggøres. Nabomagternes Sikkerhed,
Fastlandets velforstaaede Interesser, syv Millioner Grækeres Be-
frielse, etc. ... se det er en vid Mark for Menneskekærligheden.
Jeg giver Dem frie Hænder, hvad den angaar; kun vil jeg have,
at det skal være Menneskekærlighed paa Afstand! Farvel!’
Men Fyrstemødet i Erfurt var ogsaa bestemt til at opfylde
andre Formaal. Det skulde være en Stillen til Skue af den store
Kejsers Magt, mere blændende og effektfuld end nogen tidligere.
Først og fremmest skulde hans Følge rumme Frankrigs mest glim-
rende Navne. „Der er ikke store Navne nok*, sagde han, da man
præsenterede ham den foreløbige Liste over de tjænstgørende
Kammerherrer; „det er dem, jeg vil have: i Virkeligheden forstaar
dog ingen andre end de at figurere ved et Hof. Man maa ind-
rømme den franske Adel, at den er udmærket til det*.— Dernæst
skulde Vassalfyrsterne møde. Han vilde ikke nøjes med nogle faa:
i Snesevis skulde de flokkes om ham, for at give ham en passende
Baggrund. Men Napoleon vilde end ikke gøre dem den Ære selv
at indbyde dem til at møde: det skulde se ud, som om de kom
af sig selv, og som om deres Paahæng snarest var ham til Be-
svær. Først havde han tænkt at lade Vicekongen af Italien,
Eugéne, besørge det fornødne i saa Henseende gennem sin
Svigerfader, Kongen af Bayern, men han kom snart paa andre
Tanker. „Nej“, sagde han til Talleyrand og den øvrige Kreds,
som han ved denne Lejlighed betroede sig til, „det kan ikke nytte
at bruge Eugéne til det; det har han ikke Hoved til. Han gør
meget nøjagtigt, hvad jeg siger til ham, men han forstaar sig ikke
paa de halvkvædede Viser. Den Slags Ting duer Talleyrand ganske
anderledes til, og“, tilføjede han leende, „saa meget des bedre, hvis
han vil sværte mig lidt og sige, at de vil gøre mig en Fornøjelse
ved at komme. Saa bliver det min Sag bag efter at vise dem,
at det er mig den ligegyldigste Sag af Verden, og at de snarere
generer mig.*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
