Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April—Maj - Vilhelm Møller: Teatrene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
paafaldende mange Dramatikere. Handlingen bæres af en ung Pige, som ikke
er „køn*, som lider ander Bevidstheden derom, og som dog tilsidst overvinder
Alverden ved sin Charme. Kan et Teater besætte denne Rolle med f. Ex. en
Betty Schnell eller en Oda Larsen, vil Stykket gøre Lykke; hvis ikke, —
ikke! ... Og endelig spilledes Turgénjevs udmærket skønne russiske Familje-
Stykke „Naadsenibredtt’. Hovedfiguren (lidt i Stil med Michel Perrin) kræver
en Gamle-Rosenkildes Pudsighed og Rørthed. Men Stykket vilde maaske have
kunnet nøjes med mindre, naar blot den næstvigtigste Figur, en Nar og et
Grødhoved af en Steppejunker, var blevet givet halvkomisk. Hr. Marx udsty-
rede den med en altfor bevidst Brutalitet.–––––
Saa staar der kun tilbage at sige nogle Ord om Det fri Teaters Første-
Forestilling. Det bliver den eneste i denne Sæson. Næste Sæson vil man give
3 eller *. Der spilles kun hidtil uopførte (danske og fremmede) moderne
Stykker. Aktører laaner man for hver Gang fra de faste Teatre, eller man
vælger dem blandt Dilettanter.
Foretagendet indførte sig maaske med en vel verdenshistorisk Mine:
som om her en ny Kulturmagt blev sat ind i vort Samfund! Dét var uforsig-
tigt, især da Første-Forestillingen kun bestod af et blegt, lille dansk Proverbe
(nemlig, hvad vi paa Dansk har fundet paa at kalde et „Proverbe*) sarat af et
fransk Skuespil med kompromitterende Laan fra det traditionelle Melodrama.
Hvor skulde man for øvrig ogsaa (undtagen, om man vil, hos Tolstoy) kunne
hente det „nye* Drama, et Skuespil støbt i ny Form og baaret af et nyt Syn
paa Menneskene eller paa Samfundet? Ud over Ibsen-Bjørnson lader man ikke
til endnu at være naaet noget Steds, og deres Stykker kender vi jo. Men der
behøves da endelig heller ingen Himmerigs-Løfter. Er det ikke rigeligt nok og
rigeligt godt, om Det fri Teater simpelthen kan skaffe os gode Stykker at se,
som vi ellers maaske ikke saa’ opførte, og skaffe dem spillet godt? I alt Fald
vil Teatervenner da aldrig ønske sig mere, — men rigtignok heller ikke
mindre.
Hoved-Stykket ved Første-Forestillingen, Zolas ,Thertse Roquin’, ligger
et dansk Publikum lidt fjærnt. Handlingen tager sit Udgangspunkt i et Par
Menneskers Brunst. Erotiken synes ofte at antage den Form hos Sydlændinge;
hos Germaner varieres den gærne paa en noget afvigende Maade. Men drevne
altsaa af deres Køds Begær myrder to Mennesker en generende Svækling af
en Ægtemand Og nu er det, det bryder løs: ikke med Samvittighedsnag, men
med Spøgelse-Gru for den Myrdede. De smitter hinanden med Skræk; Skræk
umuliggør al forønsket Lyst, Skræk gør dem mistænksomme, fjendske, døds-
fjendske indbyrdes, Skræk hidser dem ud til Vanvidets Rand. Stykket er en
Angst-Tragedie. Den Energi, hvormed Angstfølelsen er trevlet blodig ud, skal
bringe smagfulde Folk til at bære over med den lamme og stumme Med-
viderske om Forbrydelsen, som Zola har hentet fra en eller anden ordinær
Røver-Roman. Spørgsmaalet er saa blot, om hin sanseløse Angst er ægte, om
den er paa sin Plads? Zola tænker sig begge sine to Forbrydere udstyret med
Hjerner, hvori en effektfuld Forestilling hurtigt bliver til en Tvangstanke. Han
lader dem faa Ideen til Mordet ligesom givet ind med Ske og ganske tilfældigt:
øjeblikkelig bider den sig fast hos dem og er i samme Nu en Beslutning, som
de ikke kan og heller ikke forsøger at ryste af sig. Lige saadan gribes de
pludselig af hin Spøgelse-Gru, og formaar fra nu af slet ikke at tænke paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
