- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 8 (1891) /
418

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni - *** C. F. Tietgen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

eller Paris benytter han til at gøre Bekendtskaber, til at indtage,
fængsle og vinde Mennesker for sig.

Og Tietgen har let derved. Han er en kundskabsrig og en
tjænstvillig Mand. En af hans bitreste Modstandere i den toldpoli-
tiske Strid her hjemme fortalte nylig en Anekdote, der giver det
bedste Begreb om Tietgens Omgang med Mennesker.

Det var paa Damperen fra Kiel til Korsør. Fortælleren
var med som en fattig Fyr, der skulde til Hovedstaden for at gøre
sin Lykke. Blandt Passagererne var Etatsraad Tietgen, hvem den
unge Mand knapt kendte af Udseende. Tilfældig hører Tietgen
ham forlange nogle danske Aviser hos Opvarteren, og Opvarteren
svarer, at der ingen er. Tietgen gaar da ned i sin Kahyt, henter
nogle Aviser frem fra Bunden af sin Kuffert og gaar op til den
unge Mand med dem.

Men det er ikke alene Tietgens vindende Væsen, som har
hjulpen ham frem til at blive den ledende Mand, han nu er i
Danmark. Tietgen har sit hele Liv udfoldet en Jæmflid, der brugte
hvert Minut og derfor fik alt udrettet uden Besvær. De store
fremmede Sprog taler han saaledes, at han hører hver gramma-
tikalsk Fejl, der begaas i dem. Og over det døde Latin gjorde han
sig i sine engelske Ungdomsaar til Herre ved ihærdige Nattestudier.

Endelig er Tietgen en Diplomat af Rang. Naar han har
gjort sig et Menneske til Ven, hjælper han ham og holder paa
ham, saa længe det er gørligt uden overhængende Fare for ham
selv. Men spiller En sine Kort rent forkert, saa stryger Tietgen
resolut den Mand af sit Minde og regner ikke mere med ham.
Han er ikke Uvenner med nogen, fordi han aldrig ærgrer sig over
Folk. Han bruger Menneskene eller kæmper med dem — men han
lader sig ikke irritere af dem. De er for ham kun uansvarlige
Brikker, som det vilde være dumt at blive vred paa.

* *

*



Tietgen staar nu i Alderdommens Begyndelse, omgiven af
et talrigt Afkom af Værker og hædret med al den Hæder, et lille
Land kan berede en stor Borger. Han er Gehejmeetatsraad, Ridder,
Regeringsudsending til Kejser Wilhelms Kongres — hans Autoritet
synes ubestridelig. Paa Kongens Nytorv rejser sig hans nye Tele-
grafpalæ ved Privatbankens Side, og Marmorkirkens Ydre nærmer
sig sin Fuldendelse. Det fabriksdrevne Ølbryggeri har samlet sine
spredte Kræfter til Aktieselskab under hans Ægide.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:03:50 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1891/0428.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free