Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni - Dr. phil. S. Schandorph: Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Literatur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Literatur.
421
Dr. Brandes’s Ævne til at give et Billede, alsidigt og klart
af den politiske og sociale Baggrund, hvorfra de literære Fænomener
toner ud, har ingenlunde fornægtet sig i „Det unge Tyskland*.
Og han har tegnet denne Baggrund med en velgørende tør og
kraftig Objektivitet. Enhver frisindet Mand maa dirre af Harme
over den Politik, som sprang frem af Wienerkongressens forsamlede
Stor- eller Sraaamænd: den hellige Alliance. Dette Udyr spyede
sin pestsvangre Aande ud over Europa. Kun i det tilsyneladende
knuste, kneblede, slavebundne Frankrig havde Frihedsfølelsen Kraft
nok til at blæse denne Miasma bort efter at have været pint under
den kun i femten Aar.
„Den gode Frans*. . . satte Italiens bedste Mænd i Tugthuse
og Tyvehuller, og hvorledes rasedes der ikke i Spanien mod alle
frihedsstræbende Mænd? Det er Synd at gøre Fyrsterne ansvarlige.
De rette Ansvarlige bliver altid den Skare af Keruber og Serafer,
som i Kraft af middelalderlige fevdale Overleveringer og Paryktidens
Rangforordninger grupperer sig saa tæt om Tronen, at det med
Haand og Aand arbejdende Folk ikke kan komme til at faa Ørenlyd
for et borgerligt Ord, og som blæser saa højt i Basunen, at fin Sang
ikke kan naa op til de Højestes Sæder.
Dr. Brandes tager Tyskland efter Wienerkongressen: Re-
aktionens, Klerikalismens Tyskland paa Komet. Det var jo ikke
en brav, skikkelig Fyr som Friederich Wilhelm III, der vilde snyde
Folket og lyve sig fra de Løfter, han gav det, da han lod det
kalde til Rejsning mod Napoleon. Det var Keruberne og Seraferne,
som stod tæt om hans Trone, der raadede ham til evindelige
Opsættelser, til en Folkepædagogik paa sin Russisk, hvis Omkvæd
var: „Das Publikum soli Pr ugel haben*. Og Keruberne og Seraferne
mødte ikke hos Publikum den tænderskærende Harme, som den
gode Frans stødte paa i Italien. Burschenschafterne ved Tysklands
Universiteter: Fyre som Fries og Massmann vare skikkelige Filistre
trods deres store Ord, — Yngre sang vel og talte om at bruge
Dolke mod Tyrannerne og deres Hjælpere, men den stakkels,
indskrænkede Karl Sand var den eneste, der blev opstrammet til
at dolke den gamle, temmelig uskadelige Kotzebue. Tyskland
havde ingen Carbonari; en Mand som Oiuseppe Mazzini kunde
ikke skyde op af et germanisk Frø.
Men hvad en germanisk Reaktion kan præstere til Gavns, er
smaaligt Lovtrækkeri, en „gesinnungstuchtig* Eksegese, der kan
vende og dreje Loven langt bort fra dens oprindelige Mening, et
Digitized by <^.ooQie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
