Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni - Dr. phil. S. Schandorph: Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Literatur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Slige Fænomener var naturlige Frugter af dette smaalige
chikanøse Politi- og Spionregimente. Det var maaske blodigere
og hensynsløsere i Italien. Men der gav Hadet til Fremmed-
herredømmet de frisindede Aander et højere Sving, gjorde Protesten
mere patetisk. Folkets Naturel virkede med til, at Oppositionens
Følelser og Udtalelser spændtes op i en anden Sfære. I Tyskland
tog Kampen noget af Familjekævleriets Fa?on, blev drilsk, brugte
tit Chikane mod Chikane.
Fra denne af Dr. Brandes kraftig malede Baggrund förstaas
Forgrunds- og Mellemgrundsfigureme. Naar disse Stemninger
møder et genialt Individ paa deres Vandring over Lande, og samme
geniale Individ er af Race og Temperament som Heinrich Heine,
saa maa han blive, som han blev i sin Livsopfattelse og i sin Kunst,
Heine er Hovedfiguren i Brandes’s Bog, og han er tolket med
Mesterskab. Næppe har nogen af hans ikke faa Biografer formaaet
at male hans Billede saa ligt.
Men Böme præsenteres først i „Det unge Tyskland*s rige
Figurgalleri. Han var jo alt i Fyrrerne, da Julirevolutionen fra
det forhadte Frankrig og den polske Rejsning, som, hvis den var
lykkedes, lige saa vel havde ramt Østerrigs og Preussens Herskere
som Ruslands, satte Mod i de bedste tyske Mænds Hjærter, gav
de bedste tyske Aander Fart og Svingkraft og opskræmmede kold-
hjærtede Despoter som Mettemich og blasert-forædte reaktionære
Romantikere og Overløbere som Gentz. Börne, denne elskelige
og naive Natur med den hvasse Pen blev greben, trods nogen
Yngling, af de stærke Frihedsrørelser i den politiske Verden og at
et saa straalende Fænomen i Poesien som Lord Byron. Hvilke
henrivende Linjer — man skulde kun tro, at det var en 20-aarig,
ikke en 44-aarig, der har skrevet dem:
„Som en Komet, der ikke underkaster sig Stjærnernes
borgerlige Orden, drog Byron vild og fri gennem Verden, kom
oden Velkommen, gik uden Afsked og vilde hellere være ensom
end en Træl af Venskab. Aldrig berørte han den tørre Jord;
mellem Storm og Skibbrud styrede han modigt frem, og Døden
var den første Havn, som han saa’. Hvor blev han omtumlet;
men hvilke salige Øer har han opdaget! . . . Det er den kongelige
Natur ... ti Konge er den, som lever for sine Luner: Jeg maa le,
naar der siges, at Byron kun blev nogle og tredive Aar gammel;
tusend Aar har han levet. Og naar de beklage ham, at han var
saa melankolsk! Er Gud det ikke ogsaa? Melankoli er Guds Glæde.
Tilskueren. 1891. 29
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
