Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni - Dr. phil. S. Schandorph: Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Literatur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tilkende i hans højst ejendommelige Forhold — ja Kærlighedsforhold
kan man vel ikke kalde det — til Jeanette Wohl. Af mange
tidligere Skrifter véd man, med hvor fin Psykologi Brandes kan
lægge en saadan Sjælehistorie til Rette for Læseren, og Afsnittet,
der omhandler dette (Pag. llOff.), maa læses i sin Sammenhæng
— det er et lille Mesterværk for sig. Hvor meget ligger ikke i de
faa Ord: „Hun (Fru Wohl) var ham (Böme) en Abbreviatur af
det ideale Publikum, for hvilket han skrev.* Ja, man kan vel sige,
at hun var den inspirerende Muse til Bömes betydeligste og
fuldendteste Arbejde, de berømte „Breve fra Paris.* Lad dem
nok saa meget fortælle om en næsten barnagtig Pirrelighed, en
næsten utilladelig politisk Naivetet hos en Mand, der skriver om
Politik — Begejstringen gør en saa godt. Brandes siger med Rette:
„Han (Böme) har en Forvisning om den snart kommende Verdens-
brand og derpaa følgende Frihedssejr af den Art, som de første
Kristne havde om den nær forestaaende Verdensundergang og Dom
med Frelse for de udkaame og Fordømmelse for de haardhjærtede.*
Börne ser Guds Finger i alt og fortolker alt til Fordel for den
Sags Sejer, som han anser for den eneste rette. Hans Religiøsitet
er et Bams. Han kan blive vred paa sin Gud og give sig til at
skænde paa ham, f. Eks. da det faldt saa ulykkeligt ud for den
polske Rejsning . . . „Var Gud dødelig som en af os . . ., da
vilde han regne med Tiden og Livet, vilde ikke øve saa sildig
Retfærdighed, ikke først betale de fjæme Efterkommere, hvad deres
Forfædre havde at fordre. Friheden kan og vil sejre, før eller senere,
men hvorfor sejrer den ikke straks? Den kan sejre en Dag efter
Polens Undergang; maa ens Hjærte ikke briste derover? . . .
Givas der saa en Gud? Er det at øve Retfærdighed? Vi afsky
Menneskeædere, dumme Vilde, der dog kun fortære deres Fjenders
Kød. Men at den hele Nutid med Legeme og Sjæl, med Glæde
og Lykke, med alle sine Ønsker og Forhaabninger bliver martret,
slagtet og sønderhugget, for at Fremtiden kan blive mærket med den,
det finde vi os i.“ (Brandes Pag. 133.) Og hvilket naivt Had til
de legitime Fyrster, hvilken Overtro paa deres udelukkende Skyld
i det onde, der sker, naar han tror, at alt vilde blive godt, hvis
man hængte disse Fyrster! (Und mit zehn Ellen Hanf wäre der
Welt Friede, Gluck und Ruhe zu geben.). I sin Naivetet kan han
se noget stort i Frihedsfesten paa Slottet Hambach i Maj 1832.
hvortil han selv kom fra Paris, og hvor han var Dagens Løve,
en Fest, som næppe gjorde ringeste Gavn eller afgav en Styrkeprøve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
