Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni - Dr. phil. S. Schandorph: Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Literatur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
aabenlyst gik over til Revolutionspartiet og derved vandt en
Folkegunst, der mange Gange opvejede Hofgunsten.
Man ved, at den vittige Konge rent tabte sit lyse Hoved i
1848 og faldt sammen som en Klud. En Række unge Digtere
vare fulgte i Herweghs Spor: Hoffmann, Dingelstedt, Prutz, Max
Walden, Karl Beck, Moritz Hartmann, rhetoriske Lyrikere, som
sang Had ind mod det absolutistiske og pietistiske Aag; Alexander
Auersperg (Anastasius Grun) havde sunget for i Østerrig. Af denne
Gruppe giver Brandes raskt udførte Portræter, skildrer morsomt
deres Kævlerier og delvise Frafald. Man læse det ubetalelig mor-
somme Stykke om Franz Dingelstedt (Pag. 484 fif.), der begynder
som Radikal og ender som den „Hoffahigste" af „de Hofifåhige"
af Lede over det borgerlige Smaavrøvl og af kunstnerisk
Nydelsestrang.
Saa rykker Ludwig Feuerbachs stort skaame Skikkelse frem.
„Man se blot paa dette Aasyn, hvor alt er Stil, den strængeste,
strideste Stil, og alle Træk Geniets". En saadan Aand, der gennem-
løber Stadierne fra en naivt troende Theolog, fra en betænksom
Kritiker, til en stræng logisk Filosof, derfra til en virkelighedekær
Tænker, der sætter sig det højeste Maal, men ikke gaar paa som
en enthusiastisk Student for at ende som en tam Professor, er
der noget overordentlig vederkvægende ved at gøre Bekendtskab
med. Han er en Tankens Ridder uden Plet og Lyde.
„Det dybeste Særkende for hvad der beholdt Navnet af
Bevægelsesliteratur i Fyrretyverne er at den intet, slet intet
Forhold har til det officielle Tyskland" .... „I Norden blev selv
den oppositionelle Studenterlyrik efter ganske faa Aars Forløb
officiel". (Pag. 499 fif.). Robert Prutz fik aldrig sin revolutionære
Poesi stemplet. Selv de rent upolitiske Digtere Otto Ludwig,
Friedrich Hebbel, Friedrich von Sallet synger revolutionære, uofficielle
Tanker ud; Højkirken kunde slet ikke tage dem til Indtægt. Se
disse Vers af Sallet:
Kennst Du das Land, wo Knut’ und Kantshu blilhn.
Den Steiss von Zarenliebe machend gluhn,
Wo man das Zeitungsblatt schwarz flberstreicht,
Dass preussisch’ Landtagsgift in’s Volt nicht schleicht,
Kennst du es wohl? Dabin, dahin
Möcht’ ich mit dir, geliebter Censor, iiiehn.
Havde denne Digter været stærk nok til at gaa uskadt
ud af Skuffelserne i 1848, om han havde oplevet dem? 1843 døde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
