- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 8 (1891) /
444

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni - Dr. phil. K. F. Kinch: Erindringer fra Makedonien

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Erindringer fra Makedonien.

Forfatteren til nedenstaaende Optegnelser har i to Aar, fra 1885—87,
opholdt sig i Makedonien for at foretage topografiske og arkæologiske Under-
søgelser. Ved hans Ankomst i Efteraaret 1885 vare de bekendte sidste Stridig-
heder mellem Folkene paa Balkanhalvøen til alt Uheld netop komne ttl Udbrud.
Tropperne samledes, Tyrkernes medfødte Mistænksomhed overfor Fremmede tiltog.
Politiet saa’ i enhver Udlænding en Spion. Under disse Forhold var der kun
et Sted, hvor der kunde arbejdes i Ro, paa Athoshalvøen, hvor Munkerepubliken
hersker næsten uindskrænket. I et Par Maaneder opholdt Forf. sig her,
beskæftiget med at finde og beskrive Ruinerne af de gamle Stæder og ventende
paa, at Krigslarmen snart skulde drive over. Dette sidste skete vel ikke; men da
December kom og Arbejdet paa Athos forlængst var endt, var det forbi med
Taalmodigheden, og med en rask Beslutning forlod Forf. Halvøen for at drage
ind i det tilstødende Landskab Chalkidike.

Det videnskabelige Udbytte offentliggør Forf. andensteds; et første Bind,
omhandlende Triumfbuen i Saloniki, er udkommet i 1890.

I.

J det Fartøj, hvori jeg om Aftenen forlod Havnen Dafni
paa Athos, var der foruden mig en Del indfødte Grækere fra
Chalkidike. Inden vi lagde os til Ro, sad vi og talte sammen
om Forholdene i deres Hjemstavn. De Oplysninger, som jeg fik,
vare ikke helt beroligende. Der var, sagde de, for Tiden ikke
mange Tropper i Chalkidike; men Tyrkerne frygtede endnu for
en Opstand i den rent græske Provins, og deres Politi holdt Øje
med alle Fremmede. Hvad Egnens Landeplage, Røveruvæsenet,
angik, havde Politiets Aarvaagenhed vel haft den heldige Følge
at forjage alle professionelle Røvere; ,men“, tilføjede til Slutning
en af mine Rejsefæller, „der er jo alligevel nok af Banditter tilbage
i dette Land."

Den næste Morgen tidlig havde vi naaet vort Bestemmelsessted,
den smalle Isthme, som forbinder Athos med det egentlige

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:03:50 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1891/0454.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free