- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 8 (1891) /
452

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni - Dr. phil. K. F. Kinch: Erindringer fra Makedonien

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Den antike Bys Navn var Akanthos; der opslog, efter
Herodots Fortælling, Xerxes sit Kvarter, da han kom til denne Egn
for at overvære Flaadens Gennemsejling gennem Kanalen. Selv
synes Herodot ikke at have været i Ghalkidike; han har, som han
selv siger, været paa det nærliggende Thasos, og der har han
sandsynligvis indhentet sine Kundskaber om Ghalkidike og Per-
sernes Ophold i dette Landskab. Kun ved denne Mangel paa
Selvsyn forklares de Fejl, som findes i hans Fortælling, og hvorpaa
jeg blev opmærksom under mit Ophold paa Stedet. Efter hans
Angivelse skal den persiske Hær have fulgt Xerxes til Akanthos
og derfra været marscheret midt gennem Landet, altsaa gennem
Ghalkidike, til den Egn, hvor Saloniki nu ligger. Dette er af
topografiske Grunde en Umulighed. Efter hans egen Angivelse
beløb den egentlige Landhær, fraregnet Slaver, Marketendere etc.,
sig til 1,850,000 Mand. For en saadan Styrke er der ingen Plads
ved Akanthos, og, hvad mere er, ad de Veje, ad hvilke Xerxes,
efter Herodot, fra Nord drog hertil og alene kan være draget
hertil, kan ingen saadan Styrke være passeret. Omtrent 2 Mil
Nord for Jerisso begynder der et over en Mil bredt Bjærgparti,
der hæver sig til en Ryg, over hvilken Passagen, selv for Enkelt-
mand, er meget besværlig, og som ikke lader sig omgaa. Er man
fra Syd kommen over denne, træffer man nye og besværlige
Klippepartier. Efter dernæst at have passeret den lille Slette ved
Stagejros, finder man mod Nord atter høje, omtrent 1 Mil brede
Bjærgmasser, hvor der kun langs Stranden løber en Vej, som højst to
ad Gangen kunne passere. Omtrent af samme Art og ved deres
større Længde endnu besværligere ere Vejene fra Jerisso til Saloniki.
Det nytter intet at holde sig til de lavere Tal paa Hærens Styrke,
som andre Forfattere angive, eller at antage, at i Ghalkidike,
ligesom ellers, kun en Tredjedel af Hæren drog langs Kysten;
det er klart, at der kun er Plads for et lille Detachement paa
nogle Tusende Mand.

Jeg vilde ønske, at jeg kunde lade Herodot eller maaske
rettere hans Hjemmelsmand slippe for videre Kritik; men der er
endnu et Punkt tilbage. Herodot fortæller, som bekendt, at Xerxes
gennem Isthmen ved Akanthos lod grave en Kanal, og som ovenfor
omtalt, findes der paa det smalleste Sted endnu Spor, som synes
at kunne henføres til et saadant Arbejde. Det bestaar i en For-
dybning af Form som en bred Grav; den strækker sig ikke tværs
over hele Isthmen, men findes kun paa det højeste Parti i Midten

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:03:50 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1891/0462.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free