- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 8 (1891) /
479

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni - N. Neergaard: Talleyrands Memoirer. II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

endte med, at Talleyrand paatog sig overfor den russiske Kejser
at bringe Sagen paa Bane og at stemme ham gunstigt for den.

Den Haandsrækning, Talleyrand i dette Anliggende gav
Napoleon, var af samme Art som de øvrige under Erfurtermødet.
Han traf Alexander om Aftenen hos Fyrstinden af Thurm u.
Taxis, og Kejseren bragte straks Samtalen fra om Formiddagen
paa Bane. Han var endnu ganske rørt ved Tanken om, hvilket
Hjærteraenneske Napoleon, naar alt kom til alt, var: »Der er dog
ingen*, udbrød han, „som rigtigt har opfattet den Mands Karakter.
Hvad han gør, som kunde være foruroligende for andre Lande,
det nøder hans Stilling ham til. Folk ved slet ikke, hvor god
han er. Men De tror det jo, ikke sandt, De, som kender ham
saa nøje?* — Den næste Dag fortsattes Samtalen, og Talleyrand,
der ikke ønskede at styrke den fransk-russiske Alliance mere end
højst nødvendigt, virkede i ganske modsat Retning af den, han
havde lovet Napoleon. Naturligvis var det kun paa den lempe-
ligste Maade og rent antydningsvis, at han kunde fraraade Czaren
Forbindelsen med Napoleon, men trods al Gaarsdagens Rørelse
var hin i en mærkelig Grad letnem i denne Henseende. Han
forstod straks, at det gjaldt at vise de bedste Hensigter overfor
Napoleon, men dog tage visse Forbehold, der kunde bringe Sagen
til at strande. Han bad altsaa Talleyrand forsikre sin Herre, at
intet vilde være ham kærere end en saadan Forbindelse, men at
hans Moder Enkekejserinden havde bevaret en Myndighed over
sine Døtre, som han ikke kunde gøre hende stridig, etc. etc. —
Disse Ord blev overbragte Napoleon, og han synes at have for-
stakt det Vink, de indeholdt.

* *

*



Det var lykkedes Talleyrand ved sin ihærdige Muldvarpekløgt
at krydse Napoleons egentlig politiske Hensigter med Fyrstemødet
i Erfurt, og antagelig er det ikke ret længe bleven skjult for
Kejseren, hvor ilde hans Tillid var bleven lønnet. I alt Fald
benyttede han aldrig mere TaUeyrands Bistand i Sager af intimere
Natur og fulgte hans Færd med aarvaagen Mistænksomhed. Der
var ogsaa Lejligheder, hvor hans Uvilje gav sig Luft i grove Ord
og Fornærmelser mod hans forhenværende Udenrigsminister.
Talleyrand beklager sig ikke derover, antyder endog, at Kejserens
aabenbare Fjendskab gjorde det lettere for ham at „bevare sin

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:03:50 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1891/0489.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free