Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni - N. Neergaard: Talleyrands Memoirer. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
han nogle Gæster samlede hos sig — Baron Louis, de Pradt o. fl.,
hvis Navne iøvrigt ikke tyder paa de reneste Hensigter overfor
Napoleon. Samtalen drejede sig naturligvis om „Øjeblikkets al-
vorlige Begivenheder*. Da aabnedes Døren med stort Rabalder
og, uden at lade Tjæneren faa Tid til at mælde sig, styrtede
Politiministeren, General Savary ind i Salen med detRaab: „Naa,
der griber jeg altsaa Dem allesammen paa fersk Gerning i at
konspirere mod Regeringen!* Naturligvis skulde det hele opfattes
som en behagelig Spøg — Politiministeren var jo en personlig
Bekendt af alle de Tilstedeværende —, men Talleyrand er ikke
desto mindre overbevist om, at Meningen var i de forsamledé
Herrers forskrækkede Miner at finde en Bekræftelse paa den Mis-
tanke, man nærede imod dem.
Talleyrands Overvejelser angaaende Frankrigs Stilling efter
Napoleons Fald havde forlængst ført ham til det Resultat, at
Bourbonernes Genindsættelse var den eneste Mulighed, der
virkelig rummede nogen Betryggelse for Frankrig. De andre
Forslag, som var paa Bane, vilde enten ikke have været gennem-
førlige eller i Længden ikke have kunnet sikre Landets selvstændige
Tilværelse. At sætte Napoleons Søn paa Tronen under Marie-
Louises Regentskab vilde ene være blevet accepteret af Østerrig.
OgsaaBernadotte og Eugéne de Beauharnais var paa Tale,
men ingen af dem vilde have fundet noget virkeligt Tilhold i
Frankrig, og for de fremmede Magter vilde de kun have betydet
„en ny Fase af Revolutionen*. Ogsaa Hertug Louis Philippe
af Orleans blev nævnt, men han vilde, siger Tallyrand, i adskilliges
Øjne kun have været „en Usurpator af bedre Familie end Bona-
parte*. Ganske anderledes derimod med Bourbonerne. Med over-
bevisende Styrke og Klarhed samler Talleyrand under ét alle de
Betragtninger, der talte til Gunst for deres Genindsættelse. De
alene vilde forekomme Europa en tilstrækkelig Garanti mod en
Gentagelse af Revolutionsaarenes og Kejsertidens Begivenheder, de
alene kunde uden Ydmygelse slaa sig til Ro med Grænserne af
1789, de alene kunde bringe Franskmændene til at glemme, at
deres Tronbestigelse skyldtes Nationens Nederlag, ti de var dog,
naar alt kom til alt, Landets legitime Fyrster gennem Aarhund-
reder. Deres Indsættelse vilde desuden være den eneste Løsning,
som ikke vilde synes kunstig tilvejebragt ved Pres udefra, fordi
den dog i det mindste hvilede paa et Princip. Vel stod Bour-
bonerne nu fremmede for Folket, men ved at give det af saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
