Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni - Vilhelm Møller: Teatrene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
blive gjort til Sort. Sæt f. Eks., at i Morgen en gik hen og om-
kalfatrede Lut hers Salmer til Kristendoms-Bespottelse ...? Naa men
— i Teatret er man endda ikke straks saa striks. I det mindste
erTeater-Enthusiasterne (det vil sige: Teater-Kritiken) det ikke. Kan
blot de tre store Skuespiller-Opgaver blive smukt løste, som Faust
indeslutter, saa tænker en Teater - Enthusiast mindre paa selve
Stykket. Han véd jo desuden, at det store Digterværk — det
har han til syvende og sidst skønnest der hjemme i Bogen,
skønnest, som det bygger sig op for ham, medens han læser det,
i Stemningens Dis og i Forstaaelsens Klarhed. „Mor eller skræm
mig, Mefisto!” (saadan siger han da til Teater-Scenen foran ham),
„fortryl og bevæg mig, Margrethe! riv mig med Dig, Faust, i
stormende Higen og i bedsk Skuffelse, — og hvad Fortræd Eders
beskaarne Tekst maaske gør Goethe, vil være som glemt og ud-
slettet ved al den Lykke, Eders Spil bereder mig!”
Men Spillet beredte én desværre ingen Lykke!
Naturligvis kan ingen Opførelse i Verden give saa facet-
terede, saa indholdsrige Billeder af de tre Hovedfigurer som dem,
Læsningen giver. Det gælder jo nemlig om Faust som om
Literaturens andet mest omstridte Drama, Shakespeares Hamlet,
at det er blevet til gennem mange Aars gentagne Omdigtninger
og Tildigtninger.1) Og nu kan Goethes Sjæl nok saa meget
have følt sig „jugendlich erschiittert“, hver Gang han paany tog
Arbejdet for, og han kan nok saa anstrængt have søgt at se
netop de „schwankende Gestalten, die frfih sich einst dem triiben
Blick gezeigt”: sikkert er det dog, at ingen kan sætte sig nøjagtigt
tilbage i den Stemning, han var i for 2—3, end sige for 20—30
Aar siden, og at nye Fantasi-Skikkelser uvilkaarlig i Aarenes Løb
maa skyde sig frem hos Digteren i de gamles Sted. Hvad altsaa vi
kalder Hamlet, er i Virkeligheden mindst 3 indbyrdes forskellige
Figurer; og under de Goetheske Navne „Mefisto”, „Gretchen”,
„Faust” skjuler sig mindst 2 Mefistoer, 2 Margrether, 2 eller 3
eller flere Fauster. En af dem maa Skuespilleren holde sig til,
og for saa vidt bliver hans Fremstilling nødvendigt fattigere end
Bogens. Men til Gengæld gør han sin Opfattelse anskuelig, og *
*1 I 1775 var „Faust-Digtet” næsten „et helt færdigt Stykke”. Derefter om-
digtedes og tildigtedes der nu og da, indtil et Fragment blev trykt i
1790. Og endelig tildigtedes og omdigiedes Resten i Løbet af 18 Aar.
saa den komplette 1ste Del blev trykt 1808.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
