- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 8 (1891) /
508

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juli - Karl Madsen: Hvem er Rembrandt?

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

for mit Vedkommende tror slet ikke, at han kunde eje sine største
Fortrin uden disse Fejl, de betinger hans allerbedste Egenskaber.

Det er sikkert ufornødent at dvæle længere ved Lautners
Fantasier over Rembrandts formentlige Iqdtægter. Derimod bør
det noteres, at han S. 134 virkelig har gjort en rigtig Iagttagelse.
Dr. Bode har overset, at Billedet i Eremitage-Samlingen af Damen,
der pynter sig, stemmer overens med en Figur paa et Billede i
Buckingham Palace, der tidligere kaldtes Borgmester Pankras og
hans Hustru, men fremstiller Saskia og Rembrandt selv. Jeg har
for lang Tid siden gjort den samme Iagttagelse, der ved et Gennemsyn
af Fotografier efter Rembrandts Billeder, er ganske uundgaaelig,
men jeg har ikke forstaaet, at den fældede Bode til Jorden og gav
Bevis for, hvor ringe Tiltro hans Undersøgelser af Rembrandts
Virksomhed fortjæner. Eremitage-Billedet er aabenbart ikke, som
Lautner tror, nogen Skitse til Billedet i Buckingham, det maa
være et af to: enten en ændret Kopi efter dette, malt af en anden
Kunstner, — som Kopierne efter Kasseler-Portrætet af Saskia i
Antwerpen og Darmstadt, — eller, hvad der synes mest rimeligt,
en ny Behandling af Rembrandt selv af et tidligere benyttet Motiv
og en tidligere benyttet Figurstilling; Berliner-Billedet af Susanne
i Badet viser, at en saadan aldeles ikke laa udenfor Rembrandts
kunstneriske Praksis. Der er derfor intet til Hinder for, at Rem-
brandts Signatur og Aarstallet 1654 paa Eremitage-Billedet kan
være ægte, uagtet Billedet i Buckingham Palace, — som jeg har
set og husker —, aabenbart er malt i Midten af Trediverne.
Lautner synes at have følt, at den interessante „Geschichte", han
lover at fortælle om Bodes Træskhed, vilde blive noget mager, om
han kun refererede, hvad sandt var; og han hjælper paa Historien
ved at tilføje, at Bode kalder den ene Figur for Saskia, den anden
for Hendrickje. Der staar ikke et eneste Ord i Bodes Bog, som
antyder, at han i Eremitage-Billedet ser et Portræt af Hendrickje;
Lautner betror sig overalt i sin Bog til sin Fantasis fri Flugt paa
en saadan Maade, at det for mere prosaiske Naturer let faar Ud-
seendet af, at han ved idelige Smaaløgne søger at sætte de nød-
vendige Boller paa Suppen.

For Lautner har den nævnte Iagttagelse ikke alene gjort
det af med Bode, men ogsaa med den Opfattelse af Rembrandts
kunstneriske Udvikling, som alle Forfattere om Rembrandt før
Lautners epokegørende Værk har haft. Som en ny Samson, med
hvem han i alt Fald har Blindheden tilfælles, griber han fat i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:03:50 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1891/0518.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free