Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juli - Dr. phil. V. Pingel: Tabt og genfunden græsk Literatur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Byzantinerne. Disse fra deres græske Stammefædre saa forskellige
Mennesker havde dog bevaret en Forestilling om, at den gamle
Literatur trods den hedenske Aand, der gaar igennem den, var af
en uendelig Værd for alle, der søgte Oplysning og Dannelse, og,
da de ved Tyrkernes Fremtrængen i det 14de og 15de Aarhun-
drede truedes med Undergang, og mange af dem derfor søgte et
Tilflugtsted i det vestlige Europa, førte de deres gammelgræske
Haandskrifter som kostbare Skatte med sig til deres nye Hjem.
I Vesterlandene var der jo netop paa denne Tid vaagnet en
levende Interesse for den gamle latinske Literatur, hvis Værker
nu eftersøgtes i Klosterbibliotekerne med samme Iver, hvormed
man fremdrog de gamle Statuer af Ruinernes Grus. Denne Inter-
esse udbredte sig ogsaa til Latinernes Lærere og Forbilleder
Grækerne, og saaledes blev de byzantinske Lærde modtagne med
aabne Arme, navnlig i Italien, og de literære Skatte, som de med-
bragte, fandt snart deres Plads i de Biblioteker, som oprettedes
f. Eks. i Florents, Venedig, Rom og Paris, og den nylig opfundne
Bogtrykkerkunst sørgede snart for at mangfoldiggøre de græske
Tekster efter en Maalestok, som man hidtil ikke havde kendt.
Saaledes blev Homers Værker for første Gang trykte i Florents
1488, og inden et halvt Aarhundredes Udgang vare alle de be-
varede Hovedforfattere trykte, navnlig i Venedig ved den berømte
Bogtrykker Aldus Manutius’s Bestræbelser. De mindre betydelige
Værker fulgte efterhaanden efter, og tilsidst kom Turen til de
ganske ringe, til byzantinske aandløse og snakkesalige Kommentarer
til de gamle klassiske Mesterværker, de saakalte Scholier, der dog
uagtet deres Ringhed ikke kunde lades helt ude af Betragtning,
fordi der hist og her i Dyngerne af ubrugeligt Stof fandtes Lev-
ninger af gammel Tradition og ikke faa Citater af tabte Forfattere
fra den gode Tid.
Det var nemlig ikke hele den klassiske Literatur, som Byzan-
tineme havde bragt med sig til det vestlige Europa. Der var
baade i Folkevandringens Tid og senere gaaet saa mange Storme
hen over den Jordbund, som havde fostret den græske Literatur,
at meget maatte være gaaet til Grunde. Men dertil kommer, at
det forinden Bogtrykkerkunstens Opfindelse var et uhyre Arbejde
at holde en saa stor Literatur som den græske vedlige. Ti de
gamle Bøger, som smuldrede hen af Ælde eller opsledes under
Brugen, maatte jo fornyes en for en ved Afskrivning. Men
blot til at afskrive en enkelt Historieskriver som Theopompos,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
