Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juli - Dr. phil. V. Pingel: Tabt og genfunden græsk Literatur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hans antropologiske Skrifter, selv saadanne som Rhetoriken,
hvor man paa Grund af Æmnets Natur slet ikke venter dybt-
gaaende psykologiske Betragtninger, forbavses man ved den Fylde
af Kendskab til Menneskenaturens fineste Ejendommeligheder, som
lejlighedsvis lægger sig for Dagen, og man spørger sig selv, om
ikke denne Mand havde tilbragt sit Liv med at udforske det men-
neskelige Hjærtes Hemmeligheder. Men naar man saa tager hans
Dyrehistorie for sig og læser om Fiskenes eller Blæksprutternes
Udvikling og Levevis, saa tvinges man atter af Meddelelsernes Rig-
holdighed og Tilforladelighed til at spørge, om Forfatteren ikke har
henlevet sine Dage i en Fiskerbaad med Medestangen eller Netlinen
i sin Haand. Denne varme Interesse for det enkelte og konkrete
var nu paa det lykkeligste forbunden med den filosofiske Higen
mod det almene og abstrakte, og intet er vel mere karak-
teristisk for Aristoteles end netop denne Ligevægt mellem de i
modsat Retning dragende Kræfter, og her er ogsaa det afgørende
Modsætningsforhold mellem ham og hans Lærer. Bag de flygtige,
forgængelige og ufuldkomne Ting i den reale Verden saa Platon
en anden Verden af evige og i sig fuldkomne Eksistenser, Ideerne,
der paa en Gang var Tingenes sande Væsen, Kilden til deres Til-
værelse og for os Midlet til deres Erkendelse. Ti i en tidligere
bedre Tilværelse havde vi skuet disse Tingenes Urbilleder, og, naar
vi nu i dette jordiske Liv saa Tingene, Evighedens ufuldkomne
Genbilleder, vaagnede Erindringen i vor Sjæl, og vi forstod Tingene,
idet vi mindedes Ideerne. Mod denne dybsindige, men ogsaa fan-
tastiske Lære, Midtpunktet i den platoniske Filosofi, har Aristoteles
rettet en energisk og sejerrig Kritik og hævdet, at Tingenes Væsen
og Sandhed ikke svæver som en Luftspejling over Verden, men
bor i Tingene som deres Tilværelsesprincip og formende Kraft,
som vi erkende, idet vi give os af med Tingene og udforske deres
Egenskaber og Reaktioner mod Omverdenen. Efter Platons Mening
havde de reale Ting kun den Betydning for Erkendelsen, at de
gav det første Stød til den; men den fuldbyrdedes ved at lukke
Øjne og Øren for det sandselige Fænomen og kalde det medfødte
Idebillede til Live fra Sjælens Dyb. Det indses let, at der fra
denne Grundanskuelse ingen Vej førte til en erfaringsmæssig
Forskning over Tilværelsens forskellige Felter, men at der derimod
aabnedes en vid Mark for tom Spekulation over almindelige Be-
greber, fra hvilke Tilværelsens Mangfoldighed ikke kunde udledes.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
