- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 8 (1891) /
544

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juli - Museumsassistent H. C. Bering-Liisberg: Efteraarsbreve fra Skagen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Eftøraarsbreve fra Skagen.

i.

Hajen. — Kandestederne. — Raabjerg Mile.

Den korte Septembersommer med sin 3 Ugers straalende
Sol og klare Luft er længst forbi, og November nærmer sig med
sine Taager og sin graa og over trukne Himmel. Paa Skagensbanen
haster Toget — ja, det er maaske vel meget sagt — letlastet
af Sted mellem de ensomme Klitter; Turisterne sidder hjemme ved
Arnen og mindes Sommerens Oplevelser, og Skagen ligner atter
sig selv. Klit og Hede ligger atter hen i øde Storhed. Stormen,
der har jaget Søen brølende mod den lave Strand, pisker gennem
Marehalmen, hyler og suser over Klitrækkens Kam og bringer det
statelige Fyrtaarn derude til at svaje i sin slanke Rankhed, naar
den med Vælde kaster sig mod dets Mur.

Nu er det Tid at komme herop! Ikke for de mange, som
kun kommer for at kunne sige, at de har været her, og som straks
faar nok, naar det opdages, at Byen Skagen staar saa langt tilbage
i Kultur, at den kun ejer et eneste to-etages Hus; de indskrænker
i Reglen deres Besøg til en Dag. Nej, den, der søger Naturen,
han komme her nu! Arbejd dig med Møje gennem det dybe
Sand op mod Vinden, der synes at blæse den friske Søs Sundhed
og Kraft ind over det aabne Land, lad den puste dig Griller og
Drømmerier ud af Sindet — gaa til du bliver dødtræt og begiv
dig saa hjem i Brøndums hyggelige Kro, put dig i Køjen og sov
som en Tærsker, for næste Morgen atter at trave om paa „Heden",
eller gaa langs Stranden og se Søerne som Bjærge vælte sig mod

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:03:50 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1891/0554.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free