Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juli - Ola Hansson: W. Garschin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lighed. Garschin var, efter alt at dømme, i Besiddelse af en Mod-
tagelighed for Indtryk, der ragede langt op over Gennemsnits-
niveauet; han var en god og skær Adelsnatur, men der fandtes
tillige i hans Maade at reagere paa noget, som mindede om Saar-
byldens Skælven ved Berøring. Han var en Resonans, som gengav
alle Livets mangfoldigt skiftende Melodier, hver og en i deres egen
Karakter, men som meddelte dem alle en og samme Biklang af
Véklage. Fremfor alt fandtes der ét Punkt, hvor hans Sjæl var
saa hudløs og saa saar, at den bestandig ømmede sig: det Punkt
nemlig, igennem hvilket vore Medmenneskers Skæbne, deres Ulykker
og Lidelser, paavirke os. Her især kan man iagttage den hemme-
lighedsfulde Metamorfose, hvorigennem Medfølelsen med Menneske-
heden forvandles til et patologisk Fænomen. Sensibilitetsforfinelsen
dreven ud i det sygelige, og Kærligheden til Næsten forvandlet
til den Kanal, i hvilken det fine Blod omsættes til Gift, — saadan
er Billedet af Garschin. Altruistisk Livsopfattelse og patologisk
Psykologi: disse Ting løbe som to Hovedaarer igennem hans Digt-
ning saavel som gennem hans Liv. Bundfaldet blev den For-
følgelsesmani og den Angest uden Grund og Genstand — Livs-
angesten, dette det grufuldeste af alle moderne Degenerations-
fænomener —, som tilsidst kvalte ham i sine Polyparme.
, III.
De to etiske Idealer, hvilke man bedst turde betegne ved
Navnene Altruisme og Egotisme, ere aldrig tilforn bievne saa
tydeligt udprægede og formulerede som i vore Dage. Principeme
staa jordfaste som aldrig før, og Konsekvenserne drages i hele
deres Fyldighed saavel som i hele deres Ensidighed. I samme
Grad er Væsensmodsætningen imellem dem traadt frem i al sin
Nøgenhed, saa brutalt konkret, at man for sig har Billedet af to
Dødsfjender, hvilke, efter i Aarhundreder at have slumret ved
hinandens Side, endelig vaagne op, se hinanden i Øjet og fare
løs paa hinanden.
Den Rettesnor for etisk Livsførelse og Værdsætning, som
indeholdes i Altruismen, har igennem Aartusenders stille Vækst
gennemtrængt Menneskeheden med sine Rødders Net. Lig en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
