Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juli - Ola Hansson: W. Garschin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Analyse af et Vanvidstilfælde, er det selve den altruistiske Stræben
som patologisk Fænomen, han vælger ti! Genstand for sin Under-
søgelse, — øjensynlig fordi der gives ham Lejlighed til symbolsk
at fremstille en slig Stræbens Art og Skæbne. Hvor han, som i
„En Episode*, berører Problemet om Personlighedens Fordobling,
er det for — ligesom Poe i „William Wilson* — at betone,
hvorledes det gamle, bedre Jeg kan leve et virkeligt, om end dulgt
Liv i det nye Væsen, der i Forfaldets Dage har bredt sig ud over,
bedækket og omsluttet det første. Hvor han i „Soldaten Ivanows
Erindringer fra den russisk - tyrkiske Krig* giver Udtryk for den
eksalterede Begejstring, hvormed han selv stillede sig i Geleddet
og styrtede sig ind i den blodige Leg, bliver den til noget beslægtet
med Tyrens Raseri ved Synet af Rødt, og den Vildes Skræk ved
et usædvanligt Naturfænomen, bliver til et Udslag af de ukendte,
sammensatte Kræfter, der virke fjæmt nede i den dyriske
Organisme.
Af samme Natur er den Form af Angestsyge, hvorom
Garschin fortæller i „En Kujon*, Krigsangesten. Denne Rædsel
for Krigen og alt hvad Krigens er, der har saa dybe Rødder i den
menneskelige Natur, bliver i det af Garschin skildrede Tilfælde til
et patologisk Fænomen, dels derved, at den optræder hos et
Individ, som under alle andre Forhold roligt kan se Døden i Øjet,
dels derved, at den ligesom Snylteplanter overgror og kvæler den
Organisme, hvorpaa den har fæstet sig, smitter af paa hele dette
Menneskes Sjæleliv, paa alle dets Tanker, paa alle dets Følelser,
fylder den Horisont helt, mod hvilken det skrider frem. Den
unge Læge spørger sig selv fortvivlet, om muligvis hans Nerver
skulde være anderledes organiserede end andre Menneskers, efterdi
Krigstelegrammerne ophidse ham saa langt stærkere end hans
Venner. „Jeg begriber ikke, hvorledes Mennesker kunne bevare
deres Ro, naar de læse: „Vort Tab er kun ringe, nogle Officerer
og hundrede Mand saarede, halvtresindstyve Mand døde.* Man
glæder sig tilmed over, at Tallene ikke ere større! For mine
Øjne træder ved Læsningen af disse Linjer et blodigt Billede frem.
Halvtresindstyve Døde, hundrede Krøblinger!.........og det kalder
man et ringe Tab! Hvor gaar det til, at vi føler os ganske grebne,
naar Aviserne fortælle om et Mord, eller naar et Par Mennesker
paa en eller anden Maade forulykker?* Naar under en Samtale
med en Ven denne Tanke pludselig mælder sig hos ham, fuldt
bevidst, uundgaaelig, skaanselløs, at Turen til at drage i Felten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
