Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Emil Hannover: Hans von Marées. Med fire Illustrationer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
findes. Hans Stil var endnu ikke udviklet. Alligevel fornemmer
man i Freskerne tydelig den senere Stilist. Der er i disse halv-
nøgne Roerkarle og i den nøgne Yngling, der plukker Oranger, en
plastisk Følelse, som aabenbart er falden ham naturligere end den
mere genreagtig maleriske og individualiserede Behandling, han
ifølge Æmnets Art har maattet give Gruppen med Portræterne.
Der er ogsaa i de Orangetræer, der danner Baggrunden i den ene
Længdevæg, en plastisk Opfattelse af Træerne, som øjensynlig er
falden ham naturligere end det Portræt af et Hus, han har maattet
give Portrætfigurerne til Baggrund. Men mest Interesse har disse
Fresker derved, at de i fuldt Maal beviser Marées Dygtighed i at
tegne den menneskelige Form, — en Dygtighed, som ogsaa hans
efterladte Modeltegninger beviser, men som hans Staffelibilleder
med de ulyksalige Overmalinger med Oljefarve mangen Gang
haardnakket skjule. Har man set disse Fresker, tvivler man ikke
længere om, at Marées var en dygtig Tegner, hvis Omrids har
Tilløb til den store Kunsts Enkelhed og Storhed i Linjen. Og
fremdeles erkender man i disse Fresker en Kolorist, der i ganske
fortrinlig Grad forstod sig paa den Kunst, med faa og usammen-
satte Farver at skildre Naturen. Hans Pensel har en Bredde, et
Overmod, en Kraft og en Bravour, som er i allerhøjeste Grad for-
bavsende hos denne Kunstner, hvem man af de forkludrede Staffeli-
billeder kun kender som en Mand, der maatte slaaes med sin
egen Pensel.
Var det ti Aar senere faldet i hans Lod at faa overdraget
et saadant Rum til fri Udsmykning, var det kommet til at se ad-
skillig anderledes ud. Man havde da truffet ham bedre forberedt,
med en hel stor Plan færdig i Hovedet og delvis færdig i For-
studier. Han vilde male en Billedrække, han kaldte Hesperide-
billederne (Fig. 1, 2 og 3). Titlen har ikke stort at betyde.
Det, han vilde fremstille, var en Række nøgne Menneskeskikkelser
ude i en skøn Natur. Han vilde fremstille Mænd, Kvinder og
Børn, i alle Aldre og i deres Forhold til Kærligheden. Men da
det laa udenfor hans strænge Forestillinger om Stil og Plastik at
kunne give lidenskabelige Følelser billedligt Udtryk, valgte han at
symbolisere Kærligheden. Til Hesperidernes 0, hvor Zeus første
Gang hvilede hos Hera, og hvor Naturen til Forherligelse af dette
hellige Samleje lod vokse de gyldne Æbler, der er Kærlighedens og
Frugtbarhedens Symboler, — til hin imaginære 0, hvor ambro-
siske Kilder vælder afjorden, og hvor Luften er klinger af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
