- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 8 (1891) /
590

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Emil Hannover: Hans von Marées. Med fire Illustrationer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Men selv om han er en Dilettant — og hvem er i øvrigt nu
til Dags ikke det i Sammenligning med Fortidens Kunstnere —
maa man skatte ham for hans høje Maal og hans uendelig energiske
Arbejde for at naa det. De fleste sætter i vore Dage ikke deres
Maal højere end deres egne Knæer og vader derfor selvglade om-
kring i deres egen fladbundede Produktion. I Modsætning til dem
havde Marées sat sit Maal saa højt, at hans Liv blev et uafbrudt
Tilløb. Han faldt, rejste sig paany, tog atter Tilløb, faldt igen,
rejste sig igen og saaledes blev han ved. Betragter man det Selv-
portræt, han har malet, gribes man af Medlidenhed. Man glemmer
aldrig denne Skikkelse, der staar saa rank og stolt, med Penslen
— sit Selvmordsvaaben — i Haanden. Dette Hoved har en
Pande, paa hvilken der ikke er Plads for Fred, men som er saa
gennemsitret af Lidelser, at man beundrer ærbødig den Vilje, der
saa mange Aar bar dette forpinte Hoved med dets tyngende,
dristige Planer saa højt. Først da alle Haabets Afstivere, én for
én, var tagne bort fra denne Mand, sank han sammen for ikke
mere at rejse sig.

Emil Hannover.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:03:50 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1891/0600.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free