Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Premierlieutenant D. Bruun: Schweizeren Gorski. En Soldatertype fra Algier
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Solen brænder jo Huden itu paa de ulykkelige, og saa det
forbandede Svineri, de ligge i. Utøjet kravler omkring, saa Vagt-
mandskabet holder sig i Afstand for ikke at blive befængt. Ja,
Fanden har ført en her ned for at ødelægges af den elendige Karl
af en Oberst.”
Gorski var kommen ind paa sit Yndlingsæmne. Han talte sig,
som sædvanlig, varm. I korte, afbrudte Sætninger lettede han
sit Hjærte, idet han skildrede den Elendighed, som vi fra alle
Verdens Hjørner sammenskrabede Soldater maatte lide i Kampen
for en Nation, der var de fleste ligegyldig, og mod en Fjende,
som vi paa den anden Side maatte tage Hatten dybt af for.
Særlig fandt han Fangernes Behandling umenneskelig. Naar han
saaledes tordnede løs, hjalp det ikke at sige ham imod for at
bevise ham, at Behandlingen vel var stræng, men ganske ret-
færdig. Han oversaa ganske, at han og samtlige hans Lidelses-
fæller frivilligt havde underordnet sig den strænge Disciplin for
4 Aar ad Gangen.
Mange Gange kunde han være bleven straffet for sine
Udtalelser om sine Foresatte; naar det aldrig skete, var det, fordi
man dels havde en Smule Medynk med hans ublide Skæbne,
dels fordi han ved flere Lejligheder havde vist en behjærtet
Optræden og virkelig var afholdt ogsaa af sine Foresatte, hvem
han gjorde sig Umage for at behage. I Grunden var han godmodig
og bar sin egen Ulykke uden at kny. Naar der derimod var Tale
om andres, kendte hans Raseri i Øjeblikket ingen Grænser. Det
var da altid vor Chef i Lejren, Oberst de Negriér, som det gik
ud over. — Denne udmærkede Soldat, der i Løbet af 3 Aar
avancerede til Divisionsgeneral paa Grund af sine Fortjænester i
Tonkinfelttoget, haandhævede Disciplinen med den ydersteStrænghed.
Han straffede Forbrydelser mod denne saa haardt som muligt;
han bød Soldaterne de haardeste Strabadser paa de lange Marsch-
ture; men han delte selv alle Savn med sine Folk, og han forstod
glimrende i givne Øjeblikke „å faire battre le coeur du soldat å l’unisson
du sien.u
Négrier var paa samme Tid frygtet og elsket.
Gorski beundrede i Almindelighed den lille elegante Oberst
ligesom vi andre, og kaldte ham ved det i Legionen gængse
Kælenavn „le Maraboutu, undtagen naar han, som i Dag, var vred,
saa var der aldrig Tale om andre end „Obersten”.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
