Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Af Præsten C. L. Strøms „Ungdoms-Minder“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
helt maadeligt fra det. I det mindste forsikrede min Broder, som
havde listet sig op af Sængen for at lytte ved Døren, at han ikke
havde kunnet skelne én eneste Tone af min Sang, og jeg vil
gæme tro det, ti min An gest var saa grænseløs, at Tonerne bleve
siddende i Halsen. Melodien til denne Sang, der vel kunde gælde
for en Bravurarie efter den Tids Maalestok, staar mig meget
tydeligt i Minde med alle sine kejtede Koloraturer, men af Teksten
erindrer jeg nu ikke mere end de to første Linjer, der løde saaledes:
„Duen saa lystelig svang sig i Luften;
Falken saa trædskelig slog den i Flugten’.
Formodentlig var det, at slutte af de mislykkede Rim, en Over-
sættelse af et gammelt, nu ubekendt, fransk Syngestykke.
Til speciel Fornøjelse for mig selv bleve disse Koncerter
derved, at de gave mig Anledning til at faa min Musiksans ud-
viklet. Hver Dag gik jeg op paa Salen, hvor Nodestolene stode
med enkelte derpaa hængende Instrumenter, som Klarinet, Fagot
og Valdhorn, hvortil dog altid Mundstykkerne manglede, og øvede
mig paa dem, det ene efter det andet saa godt, som det uden
Mundstykke lod sig gøre; men hvad der manglede i Virkelighed
hjalp min Indbildningskraft mig til at erstatte, og jeg oplevede
saaledes mangen henrykt Time i denne indskrænkede musikalske
Verden. Senere fik jeg Undervisning paa adskillige Instrumenter,
som Violin, Fløjte og Valdhorn, men uden synderlig Fremgang,
vistnok især, fordi min Læremester, Stadsmusikanten, var af en
meget søvnig Natur.
Hvorledes Borgerskabet i den Tid var beskaffent, er snart
sagt: Købmændene vare paa deres Maade driftige og velhavende,
Haandværkerne indolente og fattige. Om deres Selskabelighed
hørte man kun tale ved Kongens Geburtsdag. Da gik det efter
Sigende lystigt til og Parykkerne, som bleve kastede i Vejret,
naar Kongens Skaal blev drukket, skulle ofte være bievne hængende
paa Lampetterne i Raadstuesalen, hvor Gildet blev holdt.
Den Borgermilits, som var organiseret der i Byen, gav et
bedrøveligt Skue. Disse fortrykte, umandige Figurer i deres egne
lurvede Klæder, sædvanligt luvslidte blaa eller brune Frakker,
toge sig maadeligt ud, og deres Præsenteren af Geværer uden
Laase eller med itubrukken Skæft var højst umilitærisk. Den
øverstkommanderende var i min Barndom en Parykmager med
et altfor blidt Væsen og en meget spæd og læspende Stemme.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
