Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Af Præsten C. L. Strøms „Ungdoms-Minder“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
under Fødderne paa mig, dog maatte under hele Stormen blive
siddende paa den Plads, jeg en Gang havde faaet i Kabyssen,
uden at faa noget at se af det oprørte Hav, undtagen naar en af
Skibsfolkene nu og da steg fra Dækket ned igennem Lugen, da
det hver Gang saa ud, som om vi havde Havets Bølger oven over
Hovedet paa os, imedens det var os selv, der giede ned ad én
Bølge og derved saa en anden Bølge ret ud for os. Paa denne
Rejse var jeg derimod saa heldig, i Nordsøen, eller rettere i
Nordhavet, at se taarnhøje Bølger vælte sig bag efter os, imedens
jeg kunde staa i Mag paa Dækket og betragte det ophøjede Skue-
spil. Erindringen herom var endnu flere Aar efter saa levende
hos mig, at jeg i det Stambogsblad, som jeg gav B. med paa
Rejsen, lod mig forlede til en Slags poetisk Udgydelse (saavidt
jeg tror for første og sidste Gang i mit Liv), hvortil blot Tanken
om det oprørte Hav og den herlige tropiske Landnatur, som han
gik i Møde, havde kunnet bevæge mig. Stykket lød for Resten
saaledes:
Naar Stormene hyle
Og Taklerne hvine,
Delfinerne fnyse
Og taarnhøje Bølger
Dig gysende henrykt
I Paradis vugge,
Saa tænk paa din Ven!
Og naar Du fortryllet
I Duft af Oranger
Ved sølvklare Maane
Og evigblaa Himmel
I Lundenes Skygge
Tilbedende knæler,
Saa tænk paa din Ven!
Indsejlingen til Bergen, der i sig selv er meget smuk, fik
noget imposant ved den Mængde af Master, som knejsede i Havnen.
Selv de Bjærge, som fra Landsiden afslutter denne By, har ved
første Øjekast noget majestætisk; men give den dog, naar man
opholder sig der i længere Tid, et vist fængselsagtigt Udseende;
og den altid mørke Luft, der hyppigt opløser sig i Regn, gjorde
et saa ubehageligt Indtryk paa mig, at jeg tilsidst kom til at lide
af et Onde, som jeg hidtil kun havde tænkt mig særegent for
Bjærgboere — Hjemvé, der angreb mig i den Grad, at jeg uden
Tvivl var bleven alvorligt syg, hvis jeg ikke var kommen bort
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
