Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - N. Neergaard: Sukker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
bleven ført i Marken for at bevise, at det kun skyldtes Sløseri og
daarlige Fabrikationsmetoder, naar den tropiske Sukkerindustri
til Dels var traadt i Skyggen for den europæiske. Nu er det ganske
vist, at man mange Steder i de tropiske Lande har omgaaedes
og endnu omgaas højst letsindigt med det fortrinlige Raamateriale,
man har til Disposition. Vi har paa Dansk en i al sin Korthed
fortræffelig og oplysende Fremstilling heraf i Direktør Hagemanns
lille Skrift „Om Sukkerdyrkning og Sukkertilvirkning* *). Det
paavises her, i hvilken Grad den koloniale Sukkerdyrkning i Reglen
beror paa Rovdrift, og hvorledes den ufuldkomne Teknik, man
som oftest betjæner sig af, øder en stor Del af Raamaterialet, idet
langtfra alt det Sukker, der findes i Røret, udvindes deraf. Man
kunde nu ganske vist være tilbøjelig til at mene, at en Forandring
heri vilde udsætte den europæiske Sukkerindustri for en saa godt
som uudholdelig Konkurrence. Men Erfaringerne gaa, saa vidt
man kan skønne, ikke i denne Retning. Netop kort før Direktør
Hagemanns Bog blev skreven, faldt den store Nedgang i Sukker-
priserne. Gennemsnitsprisen paa Javasukker, Vestindisk Sukker
og tysk Roesukker var i 1884 paa det engelske Marked henholdsvis
17 Sh. 3lU d., 13 Sh. 3*/* d. og 13 Sh. 11 d. pr. Centner mod
23 Sh. 101/* d., 20 Sh. og 20 Sh. 1’/* d. Aaret forud, og Priserne
sank yderligere i de tre følgende Aar. Denne Omvæltning berørte
nok saa føleligt den koloniale som den europæiske Sukkerproduk-
tion. Nu var det forbi med de gyldne Dage, da Plantageejerne i
al Ro og Mag og uden at sætte synderligt hverken af Kapital eller
Energi ind derpaa kunde blive rige Folk ved deres Sukkertilvirk-
ning. Den overvældende europæiske Konkurrence ruskede de fleste
Steder den koloniale Sukkerindustri op af sin Dvale, og man blev
nu nødt til at anvende forbedrede Maskiner ved Fabrikationen og
større Omhu og Økonomi baade ved den og ved Dyrkningen af
Sukkerrøret. Ikke mindre gjorde disse Fremskridt sig gældende
paa de to Produktionssteder, der bringer langt de største Mængder
af Rørsukker paa Verdensmarkedet, Java og Cuba. Der arbejdes
nu paa disse Øer gennemgaaende langt mere energisk og økono-
misk end før den store Krise; man har koncentreret Fabrikationen
i større Etablissementer, der for en ikke ringe Dels Vedkommende
arbejder efter de bedste Metoder og med et i enhver Henseende
tilfredsstillende Materiel. Men skøndt der paa begge disse Øer
*) Studentersamfundets Smaaskrifter Nr. 4. 1885.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>