Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Overretssagfører Axel Steenbuch: Grænsen. Skuespil i en Akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Obersten.
Jeg heller ikke! jeg turde ikke gaa i Sæng — jeg vidste, jeg
ikke vilde lukke et Øje.
Datteren.
Du?
Obersten.
Mo’er heller ikke! — hun sidder og græder inde paa Sænge-
kanten.
Datteren.
Moer?
Obersten.
Det gik bedre for os, da vi sad herinde og talte sammen,
men da vi kom ind og skulde lægge os og vidste, at vi vilde
komme til at ligge Time efter Time og tænke og tænke, saa —
saa gik Modet fløjten, du! (tager om hende og klapper hende) Det er jo ikke
os selv, vi tænker paa — nej, det med dig er saa tungt, saa tungt.
Og nu før, da du kom hjem — vi kunde jo mærke paa dig, at
du vidste det — og vi syntes, du talte lidt kort til os — lidt
koldt — ja, det faldt os saa haardt, du!
Datteren.
Men — Fa’er! jeg forstaar ikke, hvad er det, du taler om?
— hvad er der sket?
Obersten
(stirrende).
Véd du det ikke? — virkelig ikke?
Datteren.
Hvilket?
Obersten.
At jeg ikke kommer til at avancere! at jeg bliver sprungen
forbi!
Datteren.
Nej — det vidste jeg ikke. (kysser ham) Stakkels Fa’er! det
fortjænte du ikke.
Obersten.
Siger du det? og ikke andet end det?
Datteren.
Jo, at det gør mig saa ondt for dig — og for Mo’er.
Obersten.
Men ikke andet? ingen haarde Ord?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
