Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Overretssagfører Axel Steenbuch: Grænsen. Skuespil i en Akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Obersten.
Aah, ham — ham, denne — (afbrydende) Hvad han?
Datteren.
Han er — kommen her til Byen.
Obersten.
Ja saa! — og —?
Datteren.
For min Skyld.
Obersten.
Er hän det? ––– (trommer med Fingrene i Bordpladen.) Det VaT JO —
hm — morsomt — eller hvad jeg vilde sige — det var — det
var underligt. Hm! (rejeer eig.) Jeg — jeg tror, jeg vil kalde Mo’er
herind, (hen tu Deren ta hejre) Mo’er! Mo’er! kom! skynd dig!
Oberstinden
(fra højre, med et Lys i Haanden, tørrende Øjnene).
Hvad er det?
Obersten.
Nu skal du høre! det er saa — saa - ja, jeg véd ikke,
hvad jeg skal kalde det.
Oberstinden
(sætter Lyset fra sig paa Bordet til venstre).
Men hvad er det dog?
Obersten
(trækker hende hen til højre).
Kom! (faar hende tu at.ætte sig.) Du kan tænke dig — denne —
denne — ja, jeg mener Astrids Mand — ja, du véd nok ham —
Oberstinden.
Ja vel! ja vel!
Obersten.
Han er her i Byen — kommen hertil for Astrids Skyld.
Oberstinden.
Nej, det var dog —
Obersten.
Ja, ikke sandt? det sagde jeg ogsaa —
Datteren.
Jeg véd nok, at Fa’er aldrig har været glad ved at høre
om ham. Fa’er er saa aristokratisk.
Obersten.
Det er jeg. Jeg kan ikke nægte, jeg har altid været en
stor Aristokrat.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
