Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Kontorchef Jul. Schovelin: Hvad kan man vente af Næringslovs-Kommissionen?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Spørgsmaal om billigt Forbrug som om passende Indtægter.
Netop derfor forsømte man maaske Forbrugsinteressen, men havde
heller ikke det sociale Spørgsmaal at kæmpe med i Ordets moderne,
varselssvangre Betydning.
Det karakteristiske for den nuværende Ordning af Produk-
tionen er dette, at det almene Samfundshverv at sørge for Tilfreds-
stillelsen af Samfundets Forbrug, ved at lede Produktionen ind i
de rigtige Retninger og indenfor hver af disse at afpasse den efter
det tilstedeværende Behov, frit er overladt enhver Privatmand,
der som Driftsherre vil paatage sig at medvirke dertil for sin
økonomiske Fordels eller Eksistens’ Skyld.
Enhver af disse private Driftsherrer producerer derefter
ganske paa egen Haand. For egen Regning og Risiko maa han
danne sig et Begreb om det sandsynlige Forbrugs Retning og
Styrke og om sine Konkurrenters Ydeævne. Hans Ledestjærne
herved er Efterspørgslen, saaledes som den udtrykker sig i Priserne.
Er Efterspørgslen gunstig, udvider han rask sin Produktion for at
være den første til at udnytte den gode Konjunktur. Træffer han
det rette Valg og kommer han tids nok, inden Begæret er mættet,
kan han vente at realisere en stor Gevinst. Er han ikke hurtig
nok, eller er hans Bedømmelse urigtig, saa lider han Tab eller
faar kun middelmaadig Fortjæneste.
Der bliver herved en Kappestrid mellem de enkelte Pro-
ducenter om at dække ethvert Slags Forbrug hastigt og fuldstændigt,
som i højeste Grad borger for en forsvarlig Varetagelse af For-
brugernes Tarv. Det er det for andre Systemer uopnaaelige psy-
kologiske Fortrin, som Næringsfriheden kan opvise, at Forbruget
her tager Privatinteressen umiddelbart i sin Tjæneste og tvinger
Produktionen til, ikke som en surmulende Slave, men som en
beredvillig Elsker, at følge sit mindste Vink.
Ethvert System har sine Lyssider og sine Skyggesider; netop
i deres Sammenhæng danne de Systemet. Laugsvæsenet havde
sin Styrke i Varetagelsen af Producenternes Interesse, det vil efter
Datidens Forhold sige Haand vær kerne s. Nutidens Næringsvæsen
er hverken et System for Haandværkere eller Producenter over-
hovedet, det er for ingen og for alle. Det har vendt den hele
Sag paa Hovedet, og taget sit Stade i Forbruget.
Det er ikke andet, end hvad man paa Forhaand kunde
vente sig, at Klagerne over en saadan Ordning maa komme fra
Producenters Kredse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
