Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Kontorchef Jul. Schovelin: Hvad kan man vente af Næringslovs-Kommissionen?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
IV.
Sit skarpeste Udtryk har danske Haandværkeres Klage over
Næringsvæsenets nuværende Ordning vistnok faaet i de Udtalelser,
der findes i „Industri- og Haandværkersocietetets* Program. Selve
denne Forening er netop stiftet for særlig „at virke for alt, hvad
der berører de næringsdrivende Borgeres Forhold til Næringsloven*.
Det fremhæves i dens Program, at hvad Haandværket lider under
og særlig maa kæmpe imod er — bortset fra „en ofte uduelig og
udisciplineret Medhjælp* —
1) „det købende Publikums Mangel paa Ævne til straks ved
Indkøbet at bedømme de færdige Produkter*;
2) „en altfor stor og stedse voksende Skare Konkurrenter,
hvoraf en Del ere udygtige, andre ikke fagkyndige*.
I Virkeligheden er det de samme eller dog ganske lignende
Betragtninger, der have gjort sig gældende indenfor de talrige
smaa Haandværkerforeninger, der ere bundne sammen ved Fælles-
repræsentationen for Industri og Haandværk.
Denne Angivelse af den nuværende Ordnings Brøst og
Mangler virker paa Forhaand fuldstændig forbløffende.
Ganske betegnende for den Magt, hvormed Forbrugs-Inter-
essen endog helt uvilkaarlig gør sig gældende i den moderne Be-
vidsthed, træder os i Møde allerede i det første Punkt en øm, næsten
rørende Omsorg for det købende Publikum, ret som om det var
Varetagelsen af dettes Tarv, det særlig var om at gøre.
Denne Omsorg for Konsumenterne turde imidlertid være i
en sjælden Grad forfejlet. Som vi ovenfor have set, er det just
ikke Forbrugerne som Næringsfriheden gaar ud over. Skulde det
skorte paa Ævne til straks ved Indkøbet at bedømme Varerne, saa
vil dog i de fleste Tilfælde Købernes efterfølgende Erfaring med Hensyn
til Brugen være fuldkommen tilstrækkelig til at sætte dem i Stand
til at fælde en i det væsentlige rigtig Dom om Varernes Kvalitet
og eksekvere den paa den for den paagældende Producent mest
eftertrykkelige Maade ved nemlig næste Gang at gaa hans Butiksdør
forbi. Netop fordi der, som det fremhæves i det andet Punkt, er
et stedse voksende Antal af Konkurrenter, er der ingen som helst
Anledning for Publikum til at lade sig narre med daarlige usolide
Varer mere end én Gang. Den Konkurrence, der udøves af en
Skare, „hvoraf en Del ere udygtige, andre ikke fagkyndige*, er
dog vistnok næppe den, som er farlig. At begynde paa en Fag-
Tilskueren. 1891. 46
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>