Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Kontorchef Jul. Schovelin: Hvad kan man vente af Næringslovs-Kommissionen?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
danne sig selv nogen som helst paalidelig Forestilling om, hvorvidt
denne ikke er et fuldstændig brødløst Foretagende. Hverken ved
han, hvor mange Producenter der allerede drive den samme For-
retning, eller hvor mange der ville følge efter ham. Han savner
den første og mest elementære Forudsætning for enhver Produktion:
Kendskab til Forbrugets Omfang og Retning. Og da han, som
alt sagt, heller ikke kan have noget tilforladeligt Overblik over
Størrelsen af den Produktion, der vil være rede til at dække det
fremtidige Forbrug, og i det hele ikke bliver sat i Stand til
at overse de andres Bevægelser, saa er Følgen den, at han altid
arbejder mer eller mindre i Blinde. Der kommer til at hvile en
Usikkerhed over hele Producentens Tilværelse, som i Ordets dybeste
Forstand kun tillader ham at leve fra Haanden i Munden. Stadig
kan han vente at se selv sine forsigtigste og omhyggeligste Be-
regninger krydsede af en uforudset og uforudseelig Konkurrence.
I Modsætning til Laugsvæsenet, der garanterede den, som blev
Mester, et bestemt Afsætningsmarked, hvis Forhold vare simple og
overskuelige, i Modsætning til hin Tids strænge Regulering af
Produktionen, saa hersker der egentlig nu til Dags en Slags
„økonomisk Anarki11.
Følgerne heraf ere mange og skæbnesvangre. Det er saa-
ledes klart, at den Usikkerhed, der hviler over Arbejdsherrerne,
gør dem det til en Umulighed at fjærne den i Virkeligheden ganske
tilsvarende og herfra stammende Usikkerhed, der tynger paa
Arbejderklassens økonomiske Eksistens. Vi vide alle, hvor stor en
Ulykke det er for Arbejderne baade i social og økonomisk Hen-
seende, at det ikke længere er dem muligt at staa i et fast og
vedvarende Forhold til Arbejdsgiverne. Men man kan umuligt
paalægge disse en Forpligtelse til vedvarende Omsorg for deres
Arbejdere, saa længe de aldrig vide, naar Konkurrencen tvinger
dem selv ud i Bankerotten.
Dernæst medfører ogsaa Systemet et betydeligt Spild af
Kræfter. Den bekendte Forfatter Lex i s anfører i sin „Gewerbe-
Vereine und Untemehmer-Verbände in Frankreich" et klassisk
Eksempel herpaa. Under den store franske Revolution blev Næ-
ringsfriheden vel almindelig indført i Landet, men 1801 blev af
Napoleon Bagernæringen monopoliseret rundt om i Byerne. An-
tallet af Bagerne blev, særlig i Paris, fikseret, og til Gengæld
bleve Mestrene forpligtede til at drive deres Næring paa regel-
mæssig Vis og sælge deres Brød til en vis, af Regeringen fastsat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
