Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Karl Larsen: En moderne Restaurant i en gammel Kælder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Armene, og baade Miner og Mund var i den ivrigste Bevægelse,
men ikke en eneste Lyd var det muligt at opfatte af hvad han
raabte, saaledes blev alting suget op i den hele store almind-
elige Larmen. Og i et Nu saa jeg rundt omkring mig mange
lignende talende Mænd eller hele Grupper af Herrer og Damer,
der spærrede Mundene op og i og spredte Arme og Fingre paa
det .ivrigste, men uden at man kunde opfange blot det ringeste af
en bestemt Lyd. Et Øjeblik för det Indtryk igennem mig, at det
vist egentlig var lutter stumme Mennesker, som bare sad og
gestikulerede, medens mægtige Lydbølger rundt om dem hævede
sig og sank og blev malede i en vældig, brølende Kværn.
Der var en Opvarter, som banede Vej hen til en lille fri
Kant af et tæt besat Bord dybt inde. Jeg raabte min Bestilling
ind i Øret paa ham, og ikke længe efter stod der en lang smækker
Flaske og nogen god Mad foran mig.
Og medens jeg nu sad og spiste, begyndte lidt efter lidt
alle disse forvirrede Lyde at løse sig op og skilles ud fra hverandre.
Kvindestemmer løsnede sig fra Mandsrøster, lige paa en Gang
hørtes et enkelt Ord næsten komisk højt igennem, der kom en
Latter frem eller Lyden af Tallerkener, en Kniv, der slog mod et
Glas, et Stoleben, der skrabede. Det blev tilsidst altsammen lige
saa almindeligt og gemytligt som alle disse skikkelige, tyske Bor-
gerfolk, der sad i Ly for Uvejr og snakkede op ved deres Vin
og Mad.
Her var hyggeligt at være, medens Regnen blev ved at
skylle ned ude, nogle enkelte Gæster, som efter mig trængte sig
gennem Lokalet var helt glinsende vaade. Og ikke en eneste rejste
sig op og gik. De sad over det hele Rum som voksede sammen
med Pladserne, stuvede tæt paa hverandre i en eneste mægtig
Klynge med Hundreder af Ansigter.
Min Sult var bleven stillet, og jeg bare smaaspiste
Ost og Brød for min Fornøjelse. Opvarteren arbejdede sig
igennem med en frisk Schoppen løftet højt over alle Hoveder.
Han stillede et Rømerglas foran mig — som en overskaaren grøn
glat Drue paa en fint riflet Fod. Og da jeg satte dette Glas tømt
til Bordet igen, havde jeg for første Gang den Aften smagt
min Vin.
Det var faret helt overraskende igennem mig, jeg tog hastigt
en Slurk til, for om det ikke skulde være Indbildning. Jeg maatle
have været for træt og sulten og tørstig før, for meget kneblet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
