Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Johannes Jørgensen: Charles Baudelaire
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det er Natskygge og Bulmeurt, Valmue og Belladonna her gror.
Der ruger over de Sjæle-Afgrunde, hvor Baudelaires Poesi færdes,
en tung og giftig Taage, en Malarialuft, der giver Feber, der
tynger, beruser og bedøver som Opium. Denne Taage er det,
som slører denne Digtning — under denne Feber vaander disse
Vers sig i syge Rytmer.
III.
Saaledes er det første Indtryk af Baudelaires Poesi, af hans
Digtning i Vers, af den Samling Poemer, han har søgt at karak-
terisere ved Titlen „Fleurs du Mal*. Han har i dette Bind givet
en saa stærk og fuldkommen Essens af sit eget Væsen, en saadan
„Extrait Baudelaire*, at hans øvrige Forfatterskab — Prosapoemer,
Fortællinger, Oversættelser — kun er den nøjere Udførelse deraf
eller Kommentaren dertil.
Men man maa gennemgaa hvert enkelt af disse Vers for at
faa det fuldstændige Indtryk af den mangesidede og omskiftende
Aand, som Baudelaire var. Først ved Enden af denne Efterforsk-
ning vil det være muligt at dømme om hint første Indtryks
Korrekthed.
„Les Fleurs du Mal* aabnes med et Forord i Vers. „Daar-
skab, Fejl og Synd* hedder det her „beskæftiger vore Tanker og
ødelægger vore Legemer, og vi kæler for vor Anger som Tiggere
for deres Utøj. Paa det Ondes bløde Hovedpude vugger Satan
Trismegistos vor Sjæl i Trylleslummer, og under Søvnen bort-
destillerer denne snilde Alkymist vor Viljes ædle Metal. Djævlen
holder i sin Haand de Traade, der bevæger os; vi drages mod
væmmelige Ting og stiger hver Dag uden Frygt et nyt Skridt
nedad mod Helvede gennem stinkende Mørke. Som en fattig
Vellystning, der kysser og bider en gammel Skøges forpinte Bryst,
snapper vi i Forbigaaende stjaalne Nydelser og knuger dem som
man knuger en gammel Appelsin ___________ Og i vore Lasters mod-
bydelige Menageri er der en, som er uhyggeligst og urenest af
alle: Livsleden, som i en Gaben kunde sluge hele Verden.*
Straks i dette Indledningsdigt er Grundtonen anslaaet.
Allerede paa Digtsamlingens første Side har Baudelaires Tempe-
rament givet sig et dybt og kraftigt Udtryk. Det Tungsind, det
Menneskehad, den Selvforagt, den Pessimisme, som her har Ordet,
genfindes paa alle de „syge Blomster*s Blade. Hin ejendommelige
Melankoli, hin særegne Lede er det, som stempler hvert af de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
