Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Johannes Jørgensen: Charles Baudelaire
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
,Ah, Seigneur! donnez moi la force et le courage
de contempler mon coeur et mon corps sans dégout*.
Men Himlen hører ikke hans Bøn. Udskejelsen formaar ikke
længer at beruse ham. Han drømmer om nye Arter af Vellyst,
om forfærdelige og uhyre Perversiteter. Hans forvildede Hjæme
danner Tankeforbindelsen: Død og Utugt. La Débauche og
La Mort synes ham „to gode Søstre, to elskværdige Piger", der
byder den tungsindige Poet de frygtelige Glæder, de søde Rædsler,
hvortil den tamme Familielykke intet kender. Han fremmaner i
det fuldendte Digt „La Martyre" det ophidsende, unaturlige Billede
af en død og nøgen Kvinde, et ungt og vellystigt blottet Lig, og
han drømmer om at stille sine Sansers umættelige Begær paa dette
sløve, kolde Legeme. Hans Attraa vender sig endelig mod Ske-
lettet, mod den afpillede og kødløse Benrad af en Kvinde. 1 Danse
macabre tegner han denne Durerske eller Holbeinske Venus,
Dødningenes Elskovsgudinde, en næseløs Bajadere, hvis tomme
Øjenhuler fylder ham med den Svimmelhed, man føler paa Randen
af en Afgrund, paa Randen af det evige Intets Dyb.
Men alt er forgæves. Bægret er tømt til Bunden, og kun
Afsmag og Lede er tilbage som en bitter Bærme.
Og det hænder en Nat, da Digteren ligger strakt ved en
frygtelig Jødindes Side som et Lig ved Siden af et Lig, at han
griber sig selv i at tænke paa den Skønhed, hans Begær nægter
sig selv.
Og det hænder en Morgen, da han vender hjem fra sine
Udskejelser, at Idealet gryr for ham med den gryende Dag. En
Engel vaagner i hans Sjæl og ser op mod Aandens uopnaaelige
Himle. Midt i den Baudelaireske Poesis Ukrudtsmylr af stygge,
stinkende Urter staar skinnende skær og ren Idealets hvide Lilje. V.
V.
Som naar Orgiets Larm et Øjeblik tier, og man udenfor
Vinduerne, udenfor Værelset, ude i Natten hører en fjærn tung-
sindig Sang — saaledes virker den lille Cyklus af Digte, Baude-
laire har viet sin ideale Madonna.
„Hvad vil du sige i Aften, stakkels ensomme Sjæl — hvad
vil du sige, mit saarede Hjærte — til den skønne, den gode, den
kære — hvis Blik pludselig har bragt dig i ny Blomstring.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
