Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Johannes Jørgensen: Charles Baudelaire
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VI.
Rækken af de Dulmemidler, hvormed Baudelaire søger at
bedøve sin Lede, er imidlertid ikke udtømt med den sanselige Ud-
skejelse og den ideale Erotik. Foruden „den sorte Messe“s Orgier
og Beatricetilbedelsens fine, svagt religiøse Rus gives der endnu
adskillige Opiater. Vinen og de narkotiske Midler, det intellektuelle
Fantasteri, Følelsens Drømme, den nervøse Ophidselse, som ejen-
dommelige Sanseindtryk foraarsager — disse er de farvede Slør,
som Baudelaire kaster over Virkelighedens graa og trivielle Ansigt.
Til Vinen er et helt Afsnit af Fleurs du Mal helliget, og
om de narkotiske Berusningsmidler, Opium og Haschisch, har
Baudelaire skrevet et Værk. I Fortalen til dette har Digteren ned-
lagt sin Opfattelse af de narkotiske Midlers Værd og af Grunden
til deres Anvendelse.
Der er Dage, siger han, hvor Mennesket vaagner ligesom
forynget. Saa snart man slaar Øjnene op, viser den ydre Verden
sig for en ligesom i Relief, med mere fremtrædende Omrids og
stærkere Farver end ellers. Man føler sig sundere, kraftigere,
renere end sædvanlig — man tænker klarere og skarpere.
Denne paradisiske Tilstand er imidlertid kun forbigaaende
og indfinder sig kun sjældent. For at generobre den, for at tvinge
den til at indfinde sig og blive ved at være hos en, har Menne-
sket opfundet de narkotiske Midler. Ved Farmaciens Hjælp har
han villet nedkalde Paradiset paa Jorden og søgt at frembringe
den uendelige Lyksalighed med Piller af bedøvende Stoffer og med
gærede, berusende Drikke. Deraf den almindelige Brug af disse
Nydelsesmidler — lige fra Opium’en, hvortil den ensomme Literator
er forfalden i sit Kammer, og til Brændevinen, der fylder den
ravende Sjover med Lykke og Glæde.
Hvis Baudelaire har hengivet sig til Brugen af Opium eller
Haschisch — og hans Venner benægter det — har det kun været
med Samvittighedsnag. Han var vis paa, at Paradiset ikke kunde
vindes ved kunstige Midler, og at ingen ved Vold trængte ind i
Lykkens Himmel. „Mennesket*, siger han i sin Bog Les Paradis
artificiels, „er ikke saa berøvet alle hæderlige Midler til at naa
Himlen, at det skulde behøve Farmaciens og Magiens Hjælp. Det
er ikke nødvendigt at sælge sin Sjæl for at betale Huriernes be-
rusende Kærtegn.*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
