Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Johannes Jørgensen: Charles Baudelaire
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Digteren af disse fantasifulde Linjer er i Virkeligheden en
af de faa, som her til Lands har vidst at tilegne sig noget af Baude-
laires Aand.
Den samme stille Kontemplationens og den poetiske Be-
skuelses Glæde lægger sig for Dagen i talrige andre af Baudelaires
Digte paa Vers og i Prosa.
Et Sted glæder Poeten sig ved Naturens forskellige Arter
af Duft. Nogle af dem — siger han — er friske som Bamelegemer,
blide som Oboers Lyd, grønne som Enge; andre er fordærvede,
rige, triumferende, atter andre minder om Uendeligheden og be-
synger Sjælens og Sansernes Henrykkelse. Han vier endog et helt
Digt til at skildre en enkelt Art af Vellugt (Les Fleurs du Mal,
XXXIX, Le parfum). Duften af hans Elskedes Haar vækker Vi-
sioner hos ham — Syner af fjærne Egne og fremmede Mennesker,
af tropiske Landskaber under en glødende Sol. I et Prosadigt
hedder det:
„Lad mig længe, længe indaande Duften af dine Lokker —
lad mig begrave mit Ansigt deri, som i en Kildes Vand, lad mig
bevæge dit Haar i Luften som et vellugtende Tørklæde for at ud-
ryste Minder deraf.
„Om du vidste alt, jeg ser, alt jeg føler, alt jeg hører i dine
Lokker! Min Sjæl bæres af Duft som andre Menneskers Sjæle
af Musik.
„Dine Lokker rummer en hel Drøm, fuld af Sejldug og
Master; de rummer store Have, som bærer mig mod fremmede
Himmelstrøg, hvor Luften er mere blaa og mere dyb, og hvor
der dufter af Frugter og Løv og Menneskers Hud.
„I dit Haars Ocean skimter jeg en Havn, fuld af sørgmodige
Sange og Sømænd af alle Folkeslag og Skibe af alle Former, hvis
fine og sammensatte Takkelværk tegner sig paa en hed, uhyre
Himmel.
„Jeg aander i dit Haars Lunhed Duften af Tobak, Duften
af Opium og af Sukker. Jeg ser i dine Lokkers Nat den tropiske
Himmels Azur, og paa dine Fletningers Bredder indaander jeg
Duften af Tjære, Moskus og Kokusolje.
„Lad mig længe bide i dine tunge, sorte Fletninger. Naar
jeg bider dine spænstige og krusede Haar er det, som aad jeg Minder*.
Den samme Flugt fra det nærværende, ind i en ideal
Verden, et tropisk Paradis, en overjordisk Tilværelse, genfinder
man i en Række af Baudelaires skønneste Digte i Prosa. Det er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
