Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober—November - Professor Jul. Lange: Hollandsk Malerkunst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
er en nødvendig Forudsætning endog for den fredeligste og mest
idylliske Kultur. I det tusendaarige Rige kommer Kunsten ikke
til at blomstre.
Den hollandske Malerkunst siger hele Tiden: Se hvor der
er smukt i min Stue, naar Solen sender sin varme Strøm af Lys
ind ad Vinduet, eller se hvor min Kone er frisk og stadselig, eller
hvor jeg selv er en stolt Karl, eller hvor der er pænt og borgerlig
fornemt i mit Hjem, eller hvor der er friskt og livligt ude i
Havnen og paa Søen, og hvor der er morsomt mellem Folk paa
Torv og Gade og hyggelig-stemningsfuldt i den stille Aften mellem
Kanalerne, og hvor forfriskende det alligevel er, naar det bliver
for trangt mellem Byens Mure, at drive en Tur ud mellem Lands-
byernes Haver, at se paa det fredelige Kvæg og de grove, snurrige,
lystige Bønder (der dog ikke er rigtige Mennesker som vi andre),
eller at gaa med sin Bøsse længere ud mellem Bakker og Skove,
endog gøre et Kig ind i den fjæmere, store Natur, hvor Menneskene
blive ganske smaa mellem Fosser og Fjælde og høje, susende
Graner! Og naar man saa er vendt tilbage med Harer og Krams-
fugle i Jagttasken, hvor behageligt da at se Opdækningen paa
Køkkenbordet, eller den lækre Frokost paa Buffeten, eller at gaa
ud og fodre Høns og Duer og Paafugle i Gaarden! Og alt det
siges ikke ved den tørre Opregning af Herlighederne, men ved at
Maleren bruger sit skarpe Øje og sin fint øvede Haand til at gøre
livagtige Billeder deraf, net og færdigt Arbejde, som ogsaa en
Husmoder, der pusler med sin Støvekost, kan se paa med Velbehag,
grundige Billeder, rigtig gennemtrængte af Aand og gennem-
varmede af Følelse, og som man derfor ikke bliver færdig med
paa én Gang, men kan omgaas Dag efter Dag som tro og gode
Venner.
I tidligere Tider og hos andre Folk havde Malerkunsten
mest været i Kirkens Tjæneste: det Lys, den malede, var ikke
det naturlige Lys, men gyldne, himmelske Glorier, dens Mennesker
vare ikke dig eller mig eller andet Kendtfolk, men Menneskehedens
fjærne Idealer. Det er den mægtigst gribende og den mest høj-
tidelige Kunst; men den er netop kun til Højtid, til Søndagsbrug.
Hvilken Fordel for Livet bliver det ikke, naar hele Ugen med alle
dens Timer og Minutter bliver til en rolig Fest, der ikke for-
styrrer Arbejdet, idet Øjet lærer at inddrikke Glæde, hver Gang det
ser ud over Verden — det vil altsaa sige: den Verden, som ligger
indenfor den virkelige Synskreds, ens eget Land!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
