- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 8 (1891) /
759

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober—November - Professor N. C. Frederiksen: Bemærkninger om nogle Forhold mellem de engelske og skandinaviske Folk

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Retninger forsynes bedst og billigst. Enhver, der følger disse
Forhold, ved, i hvilken Grad Danmarks og Sverigs Agerbrug,
Sverigs og Norges Trælastforretning, Skibsfarten, vor Handel, kort
sagt, vor hele Velfærd er forbundet med England og Englands Vel.

Særligt lønner det sig imidlertid at betragte de koloniale
Forhold. Kolonierne er Øjeblikkets store Spørgsmaal for hele
Verden og have ogsaa for os mere at sige, end man i Alminde-
lighed tænker. De engelske Folk ere Verdens Kolonisatorer. Og
hvad den engelske Politik er, og endnu mere, hvad den vil blive
i Fremtiden, bliver man først ret var, naar man betragter Kolo-
nierne og Englands Forhold til dem.

Nationerne beskæftige sig i dette Øjeblik vistnok mere med
Kolonisation end med noget som helst andet. Det forløbne Aar
har i Afrika, næsten uden at man har mærket det, dannet nogle af
Verdens største Riger. Hvad Stanley selv ikke kunde opnaa,
blev bragt til Veje ved Jalousien mellem Landene. Saa snart
Tyskerne tog fat, fik Englænderne Øjnene fuldstændigt op for Vig-
tigheden af at erhverve Herredømmet i de uhyre afrikanske Land-
strækninger, man har begyndt at aabne for Civilisationen. I Syd
Afrika har Kap-Kolonien faaet en Mand i Spidsen for sin Re-
gering, Diamantkongen Sir Cecil Rhodes, hvis Overtagelse af
Magten kun kan betyde det mest energiske Arbejde paa storartet
Kolonisation, rimeligvis saadan noget som en Jærnbane op
gennem Afrika i Overbevisningen om derved at kunne aabne
et nyt Guldland som tidligere Kalifornien og Australien. Det
gamle Portugal, der en Gang var det største Kolonialrige, og
hvis Sønner saa tidligt hejsede dets Flag tværs over Afrika,
har, temmelig sent, fundet, at det store afrikanske Portugal, der
eksisterer paa dets egne Kort, for saa vidt det ikke allerede er
tabt til fremrykkende engelske Ekspeditioner, kun kan bevares ved
aktuel Benyttelse. Belgien har i Virkeligheden Kongolandet.
Frankrig synes endeligt at skulle faa virkeligt Udbytte ud’af
sine store og i saa lang Tid uøkonomiske Udgifter i Algier, og
det synes, som om dets mere æventyrlystne Aander saa vel som
dets Præsteskab med Kardinal La vi ger ie i Spidsen nu i Afrika
vil foretage lignende Ekspeditioner som dem, hvorved dets adelige
Officerer og Præster for nogle hundrede Aar siden først aabnede
Nordamerikas Skove og Prærier for en begyndende Civilisation.
Det er muligt, at de dér kan udrette mere, end de hidtil have
udrettet i Tonkin, især hvis de styrende Republikanere vil blive

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:03:50 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1891/0769.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free